Visione er tilbage - 3.1 netop søsat

Redaktionen har modtaget denne fyldestgørende historie fra Per Weiskvist, som efter et par års pause igen er tilbage på kapsejladsbanerne. I år med Visioene 3.1

30-04-2012 10:29 - Redaktionen

Så lykkedes det endeligt, at få Visione 3.1, som nu er en Ker 11.3 fra 2003, klar til sæsonen. Visione Sailingteam har arbejdet hårdt, på at få opgraderet båden, og bragt den i orden, så vi kan begynde på at få holdet sejlet sammen igen, og ikke mindst få Skipper op i gear, efter to års pause fra sejlads.

Som bekendt blev Visione 3 skadet i Flensborg i 2010, og siden har der været stille om Visione Sailingteam, sådan da. De fleste fra holdet, har været at finde i andre projekter i de forgangne par år, hvor de har sejlet succesrigt, på Kim Haugaards Aluracer 35, 12 M Vanity, Melges 24, JV 41 R og andre sjove både, så logoet på Helly Hansen tøjet og Visione navnet på ryggen, er dukket op med jævne mellemrum.

Den eneste, der ikke har været at se i havnene er undertegnede, da en pause efter skuffelsen over en smadret drøm i den tidligere Visione 3, var en absolut nødvendighed, for at genfinde motivationen.

Visione 3 som jeg selv havde optimeret og opgraderet, helt fra bunden af. Visione 3, som i dag hedder Karla 2, er måske stadig den mest optimerede båd til DH reglen, som vi ser på kapsejladsbanerne i dag, nu med Steen Jørgensen fra Holbæk ved roret, og i kommende sæson, som en hård konkurrent.

Første testsejlads i aftes, gav et indtryk af en livlig båd, med en god acceleration, som man skal "være over", og sejle koncentreret, men så giver den også noget igen. Farten i forhold til konkurrenterne, må vi afvente og se, men potentialet er vel nok, en lidt langsommere båd på kryds, end dem vi skal sejle imod, såsom Farr 40, JV 41 R, Landmark 43, Swan 45, osv., og om det så kan retfærdiggøres på DH handikap, må vi afvente og se. Meeen, vi kan jo overraske en enkelt eller to af konkurrenterne .

Visione 3.1 er stadig ikke målt ind til DH, men det forventes at det sker i dag eller i morgen, og så kan de nysgerrige se os på Websejler fra DS, under Ker 11.3.

Spændende bliver det også, at måle hastighed med de helt nye XP 38 og XP 44 både, som sikkert tager handikapsejrene, men nu skal de også bevise deres fartpotentiale på banerne. Kunne vi få en enkelt sejlads, med udelukkende 10 m/s og ned ad bakke med spiler, og fuldt styr på taktik og boathandling, vil da også gerne drille Erik Berth og hans Tarok Team lidt, i deres flotte Swan 45.

Ker 11.3, er jo som sagt en båd, der normalt ikke er specielt stærk på handikap regler, men den har som udgangspunkt alligevel et muligt potentiale, som den senest har vist ved en 2. plads i sin klasse i 2011 Sydney Hobart Race, og pæne placeringer i diverse andre sejladser under IRC/ORC reglerne. En bådtype som Ker 11.3, vil dog nok muligvis straffes lidt rigeligt hårdt på DH reglen, så vi må ud på træningsbanerne, og sejle 10 % bedre end konkurrenterne, så skal det nok gå alligevel.



 

 

 

Bådmagasinets artikelarkiv

xp-44-til-modulFind testartikel med netop den båd du søger i vores artikelarkiv. Vi har testet alt fra joller til sejl- og motorbåde.

 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer