Aarhus Big Boat sejles, som det første stævne i kalenderen i 2013, efter ORCi. Her HANSEN fra stævnet i år. Foto: Mick Anderson

Aarhus Big Boat sejles efter ORCi

Aarhus Big Boat Race vil igen være på banen i 2013, og har nu fastsat datoen for stævnet, nemlig til 8.-9. juni 2013. Det bliver samtidig det første stævne der sejles efter ORCi

05-10-2012 06:46 - Redaktionen

Datoen er igen lagt for at gøre det bekvemt for storbåds-sejlere, der ønsker at deltage i flere stævner med en logisk transport række, og som kommer fra hele Skandinavien og Tyskland.

Der er pt. ikke kollision med planlagte skandinaviske eller tyske stævner – tværtimod ligger det naturligt, at starte op med deltagelse i Danish Big Boat Series med Aarhus Big Boat Race i Egå, inden den efterfølgende weekend hvor der er BBC i Kerteminde, (som dog IKKE er den del af Danish Big Boat Series længere, red.) og så fortsætte til Kieler Woche ugen efter.

Arrangørerne vil gerne informere sejlerne allerede nu inden årets sidste stævne i Danish Big Boat Series i Rungsted, således det er muligt at aftale og disponere allerede nu mens der stadig er liv i sejlsæsonen.

Egå Sejlklub håber selvfølgelig at mange sejlere vil vælge at deltage i Egå-stævnet, der foreløbig er det tredje storbådsstævne i Egå Sejlklub.

Som altid vil det sportslige være i centrum, med gode baner og flest mulige sejladser, men også med gode forhold i land, med socialt samvær og en god festmiddag lørdag aften osv.

Næste sæsons første stævne der tilbyder deltagelse under ORCi reglen

Det er nu lykkedes Aarhus Big Boat Race at få rammerne på plads til at skabe en fælles platform hvorunder sejlerne vil kunne deltage både fra de skandinaviske lande og Tyskland på lige betingelser.

Dette kan lade sig gøre, da der ved aktiv lobbyisme er skabt mulighed for at indføre den internationale regel ORCi og samtidig gennemføre målinger af både der ønsker at få et ORCi certifikat. Dette sker i tæt samarbejde med bla. Dobbs Davis fra ORC og Boris Hepp fra Deutcher Segler-Verband (DSV).

Der arbejdes på, at det bliver muligt – gratis – at få målt sin båd efter ORCi ved eksempelvis at mødes i Egå i foråret, og med hjælp fra DSVs målere i samarbejde med DS at gennemføre resterende målinger og vejninger, så certifikat kan udstedes inden Aarhus Big Boat Race og de øvrige stævner.

De mere præcise rammer for hvordan dette vil kunne ske, vil der komme en særskilt meddelelse om på et senere tidspunkt. Det er håbet med dette tiltag dels at få flere danske både til at deltage i internationale stævner, dels at få flere udenlandske deltagere tiltrukket til at deltage i de danske Big Boat stævner.

Egå Sejlklub ser frem til at afvikle det første stævne i Danmark med ORCi, og at de øvrige Big Boat stævner naturligt vil følge trop – og samtidig er det en god mulighed for at teste formen efter denne måleregel inden EM i ORCi i Sverige og efterårets store internationale offshore stævne - Royal Ocean Cup - på Bornholm.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 

banner300x63

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 
 










 
 

onlineabo

 
 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Suzuki - Påhængsmotorer
Vestfyns Marinecenter
Sejl med Søassurancen Ærø