Team Boidin med deres guldmedaljer.

Martin Boidin Nordisk Mester i Match Race

I den forgangne weekend blev der afholdt Nordiske Mesterskaber i Match Race i Middelfart med deltagere fra Norge, Sverige og Danmark. Danmark vandt både guld og bronze, men Sverige snuppede sølvet.

02-10-2012 13:02 - Redaktionen

Der var lagt op til et brag af et skandinavisk opgør, da otte hold deltog i det Nordiske Mesterskab for Match Race. De otte hold bestod af to svenske, to norske og fire danske. Kampen blev udkæmpet i DS37 både, der var stillet til rådighed af Match Racing Denmark.

Det Nordiske Mesterskab startede med en "round-robin" lørdag, hvilket i praksis betyder, at alle hold møder alle andre hold. De indledende sejladser blev afviklet i fin stil og med vindstyrker fra næsten vindstille til 10-12 m/s.

Finalesejladserne blev sejlet søndag i flot vejr og god vind. Team Boidin med skipper Martin Boidin var flyvende, og holdet endte med at vinde det Nordiske Mesterskab. Svenske Viktor Ogeman blev en flot nummer to. Danske Camilla Ulrikkeholm sluttede som nummer tre.

Medaljer nok

Til dette stævne havde arrangørerne sikret sig seks medaljer, således at der var bronzemedaljer til alle pigerne på Camilla Ulrikkeholms hold. Rene pigehold består af seks piger, hvorimod mix hold eller rene drengehold kun består af fem personer.

Camilla Ulrikkeholm NM 2012

Der var heldigvis nok medaljer til pigerne, der er en mere om bord end drenge- eller mix hold

Vellykket arrangement

"Arrangementet gik rigtig godt, så vi er rigtig glade og tilfredse", siger Søren Laugesen, der er stævneansvarlig hos Match Racing Denmark i Middelfart, som afholdte det Nordiske Mesterskab i samarbejde med Middelfart Sejlklub. "Det var sjovt igen at samle matchracefolk på kryds og tværs af nationaliteter og at se folk samles om en sportsgren, som alle involverede lever og ånder for", slutter Søren Laugesen.

Nordisk Mesterskab Match Race 2012

1. Martin Boidin - Danmark

2. Viktor Ogeman - Sverige

3. Camilla Ulrikkeholm - Danmark

 

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
 

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 
 
 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

	JF Marin - Syd Sveriges største bådforhandler!
NEILPRYDE SAILS
Gransegel