Fra ventre mod højre ses Jesper Blom, Søren Tønder, Søren Secher og Thomas Hedegaard

TRE-FOR Match Racing team sluttede toer

Match Race - TRE-FOR Match Racing team endte som en flot toer i den amerikanske Grand Slam Serie. Det var tæt i toppen inden det sidste stævne til den amerikanske Match Race Tour Grand Slam Series. Nu skal holdet debutere på World Match Race Tour.

11-09-2012 09:45 - Trine Søe

Nicolai Sehested og hans TRE-FOR Match Racing hold åndede den førende skipper Taylor Canfield fra US Virgin Islands i nakken. Men selvom Sehested slog netop Canfield til turens sidste stævne i New York, endte TRE-FOR Match Racing team som nummer to i den samlede stilling - bare 10 point fra førstepladsen.

Det var tæt under hele turen

Grand Slam Serien startede for fire uger siden i Chicago. Allerede her stod slaget mellem Canfield og Sehested, da de to match race sejlere mødtes i finalen. Her tog Canfield dog det første stik hjem i en 2-1 sejr. Til turens andet stævne i Detroit udbyggede Canfield føringen med en samlede andenplads.

Men så gik turen til New York, hvor de sidste to stævner skulle sejles i de store Swedish Match 40 både. Og det var her TRE-FOR Match Racing skulle indhente føringen. Skipper Nicolai Sehested fortæller.

"Med vores erfaring fra DS37erne føler vi os generelt godt hjemme i de større fem-mands både. Vi havde derfor en forventning om gode resultater til de to stævner i New York, hvor vi også klarede os bedst sidste år. Det viste sig også at være her, vi fik hentet ind på Canfield. Med en 2. og en 3. plads til de to stævner i New York kunne det næsten ikke blive meget tættere i toppen af serien", siger Nicolai Sehested.

I sidste ende måtte TRE-FOR Match Racing dog se sig slået med 10 point – 235 mod 225 point.

Ser frem mod World Tour debut

Selvom det ikke lykkedes TRE-FOR Match Racing at tage den samlede Grand Slam titel, er holdet godt tilfreds med indsatsen i USA. Skipper Nicolai Sehested udtaler: "Ud af de fire stævner, vi har sejlet i USA, kan vi umiddelbart bruge de tre af dem til at avancere på verdensranglisten. Så alt i alt er vi rigtig ., udtaler Nicolai Sehested.

Efter fire ugers intens sejlads tager holdet nu en kort pause, inden de debuterer på World Match Racing Touren. TRE-FOR Match Racing skal nemlig deltage i Argo Group Gold Cup på Bermuda fra den 2.-7. oktober 2012. Et stævne de ser meget frem til.

"Vi glæder os meget til at prøve kræfter med World Touren og de udfordrende både på Bermuda. Stævnet sejles i de langkølede IOD'er, så det bliver meget anderledes, end hvad vi er vant til", siger Nicolai Sehested.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
hanseboot300x50 2014
 
 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

North Sails
ShipShape
Tempo Bådsalg