Ti A-Cats deltog i det åbne danske mesterskab på Aarhus Bugten. Arkivfoto.

Beretning fra A-Cat DM

A-Cat - Sailing Aarhus var den foregangende weekend vært for blandt andet de hurtige A-cats. Stævnet lå i forbindelse med Århus festuge, så der var fuld knald på den jydske hovedstad. Ti A-cats dystede i Aarhus Bugten.

04-09-2012 10:00 - Trine Søe

Det åbne danske mesterskab i Aarhus havde besøg af fire tyske og seks danske sejlere, så i alt deltog ti A-Cat sejlere. Der skulle sejles både lørdag og søndag og uden max på antal sejladser.

Drejende og skiftende vind

Jørgen Skov Hansen fortæller: "De som kender Århus Bugten behøver ingen nærmere forklaring, men de andre skal lige vide, at hvis nogle nævner et sted med meget drejende og skiftende vind, så er det nok Århus Bugten, de taler om. Vi havde 5 en halv sejlads lørdag. Den halve sejlads, fordi vinden drejede så meget, at vi sejlede direkte fra bund til topmærke. De resterende fem var rigtig fine sejladser, og der blev virkeligt byttet om på placeringerne, så der var tale om "ligeværdig" konkurrence.

Alligevel var Thomas Paasch og Thilo Keller hurtigst ved lørdags sejladser. Lars Schrøder var nok den uheldigste mand i flåden, der ikke nåede en sejlads lørdag på grund af en smaderet bom.

Elevator placeringer

Det blæste mere til søndagens sejladser, men til trods for den mere vind, var der stadig meget elevator i placeringerne. I top 3 var "ScanNet" Jørgen med på en række anden pladser, og det så lovende ud, indtil han brækkede sværdet. Guido Schulte, der lå med en meget stabil serie på 3., 4. & 5. pladser, rykkede nu ind på en samlet tredje plads. Thilo Keller på første pladsen pg Thomas Paasch på anden pladsen.

Fem sejladser blev sejlet søndag, og vi kan nu se tilbage på et DM, hvor der virkeligt blev trykket på speederen. En flok af forskellige sejlere vi delte bane med, fik øjene op for, at de "nok" ikke sejler i de hurtigste både", slutter Jørgen Skov Hansen.

Åbent DM A-Cat 2012

1. Thilo Keller

2. Thomas Paasch

3. Guido Schulte

Se en samlet resultatliste her.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
hanseboot300x50 2014
 
 

klikpcklikta

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Gransegel
Vestfyns Marinecenter
Bluebay Marine