Frederik Lange Zafiryadis, Hans-Christian Rosendahl & Lars-Peter Rosendahl vinder DM i Yngling. Foto: Per Heegaard

Yngling DM - tæt opgør

Yngling - DM i Yngling blev sejlet i weekenden på Furesøen. Sytten både stillede til start. To Hellerup både kæmpede i en meget tæt dyst om DM titlen.

03-09-2012 11:30 - Trine Søe

Yachtklubben Furesøen var i weekenden vært ved gennemførslen af årets DM for ynglingsejlerne. Stævnet blev afviklet i samarbejde med Dansk Yngling Klub. Lørdag blev der sejlet fem sejladser på Furesøen. Søndagen bød på tre sejladser. Begge dage bød på et fantastisk sejlervejr: En dejlig frisk vind og skiftende skydække med en del sol undervejs. Vinden var mest i vest, men som altid bød Furesøen på ekstra udfordringer for de gæstende sejlere i form af en masse vindspring undervejs – et forhold som gør, at Furesøen i andre sammenhænge, af sejlere, er blevet omtalt som et rent vindlaboratorium!

Tæt opgør i toppen

Placeringerne i toppen var utrolig tætte, og de nye danmarksmestre kunne først kåres efter sidste sejlads. Her var stævnets to både med skipper Frederik Lange Zafiryadis og Lucas Lier begge helt lige - de havde lige mange første og anden pladser, og dermed var den sidste sejlede sejlads den udslagsgivne. Resultatet var, at den forsvarende Lucas Lier blev forvist til andenpladsen, og Frederiks Lange Zafiryadis og tvillingbrødrende Hans-Christian og Lars-Peter Rosendahl fra Hellerup Sejlklub vinder DM for Yngling 2012.

Zafiryadis mod Lier IMG 8242

Lucas Lier i tæt opgør med Zafiryadis på Furesøen

Jørgen Krogh fortæller: "Det er gået rigtig godt i weekenden. Sejladserne blev afveklet fint. På land havde vi, som noget nyt, lavet et eftermiddagsarrangement for sejlerne, hvor vi serverede grillpølser og moleøl. Det blev taget rigtig godt i mod af sejlerne, da de kom ind lørdag eftermiddag godt brugte efter fem sejladser".

Vindere pa podie Yngling DM 2012 IMG 8540

Dette års vindere ved DM i Ynglingklassen

DM Yngling 2012

1. Frederik Lange Zafiryadis, Hans-Christian Rosendahl & Lars-Peter Rosendahl - HS

2. Lucas Lier, Konrad Floryan & Emill Max Møller - HS

3. Jørgen Ring, Angus Lassen & Gustav Skydsgaard - TS

4. Mikkel Winston, Frederik Løppenthin SKS, Tobias Nittegaard - Nivå Bådelaug/SKS/TS

5. Rasmus Bjerre Knudsen, Anders Bigumm Johansen & Jacob Bjerre Knudsen - Marselisborg

Se en samlet resultatliste her.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

4 Kommentarer

#1 - Sendt d. 09-03-2012 - Kl. 11:54 af Rasmus Knudsen
Det var et kanon stævne - Tak!
#2 - Sendt d. 09-03-2012 - Kl. 13:46 af Buddy Melchior
jeg har lige set på resultatlisten og det er jo meget tæt. Jeg kan dog ikke forstå at Lucas bliver henvist til 2. pladsen. Som jeg husker reglen tæller med 1. pladser er det lige tæller man 2. pladser o.s.v. Kommer man ned til 3, pladser har Lucas 2 og Frederik en og e 5 plads. Derfor burde Lucas have vundet. Eller er der noget jeg helt har overset????? Til lykke til begge mandskaber. MVH/Buddy
#3 - Sendt d. 09-03-2012 - Kl. 14:26 af Søren Badstue
Mht. pointlighed findes teksten der beskriver hvordan en sådan pointlighed i Kapsejladsreglernes regel A8.
Regel A8.1 fortæller at:
----
Hvis der i en serie er pointlighed mellem to eller flere både, skal hver båds pointtal fra sejladserne opstilles i rækkefølge med de bedste først, og ved de pointtal, hvor der først er forskel, skal pointligheden brydes til fordel for de(n) båd(e), der har de(t) bedste pointtal. Pointtal for fratrukne resultater skal ikke medregnes.
----
Dvs. 'fratrækkere' ikke skal tælles med, når man udføre denne 'test'. I dette tilfælde kan man dermed ikke finde vinderen ved brug af regel A8.1, da de har lige mange 1., 2. og 3. pladser udenfratrækkere, og der ikke er flere sejladser at tælle. Derfor må man gå videre til regel A8.2:
----
Hvis der stadig er pointlighed mellem to eller flere både, skal bådene rangordnes efter deres pointtal i den sidste sejlads. Yderligere pointlighed brydes ved at anvende de berørte bådes pointtal i den næstsidste sejlads, og så fremdeles indtil alle pointligheder er brudt. Også resultater, som en båd har fratrukket, anvendes.
----
Dvs. man ser herefter på den sidste sejlede sejlads.

Dette bevirker, efter min bedste overbevisning, at resultatlisten er korrekt (forudsat oplysningerne på den er korrekte).

Kapsejladsreglerne kan i deres helhed findes her:
http://www.sejlsport.dk/kapsejlads/regler/kapsejladsregler/

Venligst,
Søren Badstue
(Som intet havde med Ynglinge-DMet at gøre, så denne kommentar er blot for at forklare reglerne omkring pointlighed).
#4 - Sendt d. 09-03-2012 - Kl. 21:55 af Søren Christensen
Der anvendes lav-pointsystem som beskrevet i RRS, tillæg A, til Yngling DM, og så er det den der er bedst placeret i sidste sejlads der vinder, hvis der er point lighed.
MVH
Søren Christensen
 

banner300x63

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 
 










 
 

onlineabo

 
 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

ULLMAN SAILS DENMARK
First Marine Lystfartøjsforsikring
ROLLY TASKER SAILS - Prisvenlige, stærke og lethåndterlige