De lokale Wayfarer sejlere løb med medaljerne ved DM. Foto: Søren Fischer

Herligt Wayfarer DM på Furesøen

Wayfarer - Wayfarer DM 2012 mønstrede i den forgangne weekend 28 joller til skarp dyst om DM guldet på Furesøen. Årets DM var flot arrangeret af Farum Sejlklub. Der blev i alt sejlet syv sejladser, før vinderne kunne kåres.

29-08-2012 13:30 - Trine Søe

Wayfarerklassen glæder sig over, at også dette års DM var godt besøgt. Med 28 joller på startlinjen blev slagene ikke kun udkæmpet i starten, men også rundt på banen, hvor der var mange at kæmpe i mod på forskellige niveauer.

Der var tale om et arrangement med "indlagte sejladser", hvor festmiddag i restauranten over klubbens lokaler var et vigtigt trækplaster. Naturligvis skulle man først gøre sig fortjent via fire sejladser lørdag. Med 4-5 m/s op ad dagen blev vindstyrken betydelig bedre end den svage vind, som der var forudsagt. Feltet var ivrigt med en del tyvstarter, og en god fighterlyst tydelig at spore på dagens op-ned-bane.

Søndagen bød på mere vind med 5-6 m/s jævnt og friske pust med gode plane ture på trekantsbane. Samlet blev syv sejladser gennemført til dette DM.

De lokale løb med medaljerne

Sejren gik til W10844 Søren Jensen og gast/kone Annette Hansen. Parret er tydeligt hjemmevandt på søen, og de var i stand til at sejle sig igennem alle udfordringer. Anden pladsen gik til Wayfarer- (og Arcona) importør Skovgaard Mortensen med gast Dennis Nielsen i W10787. Tredje pladsen snuppede W9355 med Kim Søderlund og Jesper Achton Friis. Farumsejlerne er normalt meget gæstfri og venlige mennesker, men de var ikke villige til at dele podiepladserne med ikke-Farumsejlere.

Hvis nogen skulle have lyst til at afprøve kapsejladsglæden i en Wayfarer, så tøv ikke med at tage kontakt via Wayfarer.dk. Næste nationale begivenhed bliver Jysk Mesterskab afholdt af Ho Bugt Sejlklub ved Esbjerg.

DM Wayfarer 2012

1. Søren Jensen & Annette Hansen - Farum Sejlklub

2. Ove Skovgaard-Mortensen & Dennis Nielsen - Skovshoved/Farum Sejlklub

3. Kim Søderlund & Jesper Achton Friis - Farum Sejlklub

Se en samlet resultatliste her.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

1 Kommentarer

#1 - Sendt d. 08-30-2012 - Kl. 13:14 af Billederne er af FischerPhoto.com
Dvs. Jens Fischer. Dbh. Søren
 
hanseboot300x50 2014
 

klikpcklikta

 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Siim Båd og Motor A/S - Danmarks største bådcenter!
Topdanmark - Bådforsikring til fast lav pris
	Leif Larsen Marine A/S - Vi søger brugte motorbåde, kabinebåde, speedbåde