Christian Thorborg med den 17 kilo tunge vandrepræmie. Fotos: Anders Høegh Post & Franck Lund

Danmarks tungeste vandrepræmie

Kapsejladsen Sjælland Rundt På Indersiden (SRPI) arrangeres af en gruppe ildsjæle fra de forskellige sejlklubber rundt omkring i Roskilde Fjord og Isefjorden. I weekenden var der præmieoverrækkelse, der i år havde en ny vandrepræmie.

28-08-2012 10:22 - Trine Søe

I år skulle kapsejladsen Sjælland Rundt På Indersiden overrække en ny vandrepræmie. Piet Jansen fra Veddelev havde fået idéen til den nye præmie, der skulle tildeles årets sejlerskole. Piet fik de andre ildsjæle bag kapsejladsen med på idéen. Derefter blev sejlerskolerne kontaktet, og fire både tilmeldte sig - og tre stillede til start.

17 kilo tung præmie

Dernæst gik jagten på en ny vandrepræmie, og valget faldt på et sytten kilo tungt koøje af messing, der blev doneret af Zar Sails. Efter en ordentlig omgang polering blev præmien dekoreret meget smagfuldt af Stevns Reklame Center - blandt andet ved brug af et foto fra årets sejlads. Vandrepræmien kan vindes af enhver båd, hvor mindst halvdelen af besætningen er sejlerskoleelever. Klubbåde og private både er lige velkomne, og kapsejlere og tursejlere kan dyste på tværs af løbene, da 'praletiderne' udregnes efter SRPI TurLys.

Den nye præmie har allerede den tiltænkte effekt

En Drabant 24 fra Herslev vandt konkurrencen i år foran besætninger fra Jyllinge og Vallensbæk. Oprindeligt var det tanken, at båden skulle have to sejlerskoleelever ombord, men sygdom medførte, at Christian Thorborg var den eneste som påmønstrede Drabant 24eren. Det blev en fin sejlads med højt humør, og båden blev løbsvinder i den ordinære kapsejlads.

martin

Christian Thorborg alene ombord på Drabant 24eren

Tanken bag vandrepræmien er at få nye sejlere med på banen. Ved præmieoverrækkelse med pral lørdag den 26. august forsikrede vinderen Christian, at han næste år deltager i sin egen båd - en Hurley 22, så Piets kæphest har virket efter hensigten.

Præmier til alle

Selv udgåede både præmieres ved SRPI, og hvis alle var mødt op, skulle der uddeles 100 præmier. Kapsejladsledelsen havde i år sikret sig 160 præmier, og med de overskydne præmier er der selvfølgelig en masse, der kan gemmes til næste SRPI, der sejles 15.-16. juni 2013.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

0 Kommentarer

 
hanseboot300x50 2014
 
 
 

 

 

300

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

ROLLY TASKER SAILS - Prisvenlige, stærke og lethåndterlige
Bøge´s Trailer & Både - M-CENTERET i centrum af Danmark
ULLMAN SAILS DENMARK