I år bliver måske sidste gang, der sejles Sjælland Rundt. Arkivfoto

Sjælland Rundt for sidste gang?

På fredag lyder startskuddet til dette års Sjælland Rundt. Men det er måske sidste gang, at bådene skal rundt om Sjælland i det der engang var landets største kapsejlads. Interessen for kapsejladsen er blevet mindre med årene.

26-06-2012 11:45 - Trine Søe

Det er Helsingør Amatør Sejlklub, der står bag kapsejladsen Sjælland Rundt. Sjælland Rundt er sejlet uafbrudt siden 1947, og kapsejladsen var i 70erne og 80erne verdens største sejlads - eksempelvis stillede 2.074 både til start i 1984. I år er kun 36 både tilmeldt.

Det er ikke in at sejle langt

Kim Christian Dragstrup, formand for Helsingør Amatør Sejlklub, udtaler til Bådmagasinet: "Jeg tror, det er en kombination af flere ting. For det første er det ikke in at sejle så langt mere. Distancen rundt om Sjælland er simpelthen for lang. For det andet har de yngre generationer forladt sejlerlivet til fordel for andre sportsgrene. Sidst men ikke mindst er der mange både, der i dag ikke har målerbrev og dermed ikke deltager i kapsejler".

sjællandrundt

I 1970 og 1980erne var det ikke svært at få bådene til at stille til start - kapsejladsen var verdens største målt i antal deltagere.

Svært at få det hele til at gå op

Det er også hele det organisatoriske bag at arrangere en kapsejlads som Sjælland Rundt. Kim fortsætter: "Vi starter typisk om onsdagen med at gøre klar på havnen, sejler i weekenden og bruger mandagen på at rydde op. Der skal mange hjælpere til, og det har for hvert år være sværere at rekruttere det antal hjælpere, der skal til for at vi kan gennemføre en veltilrettelagt og sikker kapsejlads. Når dette års Sjælland Rundt er slut, så må vi gå i tænkeboks og overveje om, vi ikke skal afslutte denne epoke i dansk kapsejladshistorie".

En ond cirkel

Kapsejladsen Sjælland Rundt er inde i ond cirkel, der er svær for sejlklubben at bryde. År for år er antallet af tilmeldte både faldet, det igen betyder, at der er mindre midler til markedsføring af kapsejladsen. Antallet af sponsorer er også raslet ned.

"Kapsejladsen Sjælland Rundt er for de sejlere, der virkelig holder af at sejle. Jeg er sikker på, at mange flere vil nyde en Sjælland Rundt, hvis de viste, hvor herlig en sejltur Sjælland Rundt er", slutter Kim Christian Dragstrup.

Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

13 Kommentarer

#1 - Sendt d. 06-26-2012 - Kl. 11:51 af Lenander
"Sidst men ikke mindst er der mange både, der i dag ikke har målerbrev og dermed ikke deltager i kapsejler".
Hvad med at lave SR/sundet rundt start for både uden målerbrev og tiltrække nogen andre målgrupper.
Hvad med lidt mere PR og nogle flere aktiviteter.

jeg vil gerne sejle sundet rundt - for sjov - men gider ikke få målerbrec osv. for 1 sejlads...
#2 - Sendt d. 06-26-2012 - Kl. 14:28 af Jens Villumsen sejlklubben SKB
Jeg kan være enig med Lenander om ændrede tider. I Køge Bugt laves en fælles onsdagssejlads med målerbrev og det hele som krav. Ud af et potentiale på flere tusinde både, deltager kun omkring 50 både fra klubberne i hele bugten. I vores lille havn har vi lavet en simpel kapsejlads for alle, hvor man deltager uden målerbrev, det er gratis og nemt at starte/tilmelde sig osv. Det har givet op mod 25 deltagere fra 4 forskellige klubber ud af ca. 700 mulige både. Der er ingen tvivl om at kapsejlads skal være simpelt og nemt hvis vi igen skal se deltager antal som i "Sjælland Rundts" velmagtsdage.
 

banner300x63

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 
 










 
 

onlineabo

 
 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Walsteds Baadeværft
North Sails
Raymarine