Starten ved sidste års De tre broer. Foto: De tre broer.

De 3 broer ønsker flere deltagere

Kapsejladsen De 3 broer har været Jyllands største kølbådssejlads engang tilbage i 80erne med over 300 deltagere, og nu vil arrangørerne bag kapsejladsen gerne puste noget liv i sejladsen igen.

22-06-2012 06:30 - Trine Søe

De 3 broer er en kapsejlads, der sejles i Kalø Vig ved Aarhus. Alle sejlbåde kan deltage uanset målerbrev eller ej. Der konkurreres på to distancer – 23 sømil for de store både og 18 sømil for de mindre. Der sejles i rimeligt beskyttet farvand, så både vind og bølger udgør normalt ikke de store problemer.

Kapsejladsen har fået det lidt specielle navn, idet sejladsens hovedpunkter er Skødshoved Bro, Nappedam Bro og Knebel Bro. Start og mål udfor Kaløvig Badelaug. Arrangøren Kaløvig Bådelaug forventer, at omkring 50 både vil deltage i kapsejladsen. I år sejles De 3 broer den 18. august 2012 med start klokken 10.30.

de3broer

Der er start og mål ved Kaløvig

Arrangørerne har lagt stor vægt på at gøre kapsejladsen så nem og attraktiv som mulig. Således ligger første start omkring kl 10.30, så både fra andre klubber kan nå at sejle til Kaløvig på selve dagen. Ligeledes gør de relativt korte distancer det også muligt at komme i mål i nogenlunde tid, hvis man ønsker at sejle hjem igen samme dag - eller lade op til festmiddagen i Kaløhus.

Kapsejlads for alle slags både

Kaløvig Bådelaug bestræber sig på en sammensætning at løbene, så der bliver noget for alle slags både. Der er planlagt rene kapsejladsfelter, cruisingfelter primært uden målerbrev og two star med og uden målerbrev. Desuden er der ved at danne sig en lille tradition for et felt af flerskrogssejlere, hvilket altid er spændende at se på. Kort sagt: Der er noget for alle. Og naturligvis er der fri havneleje for deltagende både.

Tilmelding

For at alt skal lykkes bedst muligt, at det nødvendigt med tilmelding i god tid. Sidste frist for at tilmelde sig kapsejladsen er den 15. august 2012.

Se mere info og tilmelding på www.3broer.dk




 
 
 

 

 

300

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

NEILPRYDE SAILS
Gnisten Marine
Bluebay Marine