Ung dansker sætter rekord på den professionelle MR Tour.

Joachim Aschenbrenner på 18 år fra Nordsjælland, og hans hold Team Trifork har fået en plads til Match Race Germany - åbningsstævnet på den professionelle Alpari World Match Racing Tour. Yngste skipper nogensiden.

24-04-2012 15:14 - RedaktionenKilde: Team Trifork

Med sine kun 18 år vil Joachim være den yngste skipper nogensinde, der deltager i et internationalt World Match Racing Tour stævne. Team Triforks debut på Alpari World Match Racing Tour markerer derfor et generationsskifte, hvor holdet som de første af den "nye" årgang er repræsenteret på den professionelle scene. Derfor er det ikke alene en stor mulighed for Team Trifork, men også for dansk Match Race, der får muligheden for at vise verden, at der stadig kommer danske talenter, der kan og vil kæmpe mod verdens bedste sejlere.

Ambitiøs målsætning fra Team Trifork

Joachim startede med at sejle matchrace som 13-årig i starten af 2008, og har siden vist sig som et af Danmarks største talenter indenfor netop denne sejlsportsdisciplin. Holdet består ud over Joachim af Sebastian Bennetsen på 20 år, Jonas Funk på 24 år samt den 21-årige Daniel Arildsen, og er på nuværende tidspunkt rangeret som nr. 24 på verdensrangslisten. Holdets erklærede mål er at blive en fast del af den professionelle Alpari World Match Racing Tour senest i 2014, hvilket ifølge Joachim kræver enorm dedikation og professionalisme. "Der er kun 9 pladser på Touren, hvilket betyder at det er meget få sejlere der får muligheden for at være en del af Touren.

Læs også: Trifork støtter Aschenbrenner

Derfor kræver det ikke kun at vi udvikler os på den sportslige front, men også at vi formår at skabe en platform, hvor mulige sponsorer kan få det optimale udbytte af samarbejdet med os, da dette er nødvendigt for at finansiere deltagelsen i Touren" fortæller han.

At Team Trifork nu har fået muligheden for at deltage i åbningen af World Touren skal ses som et stort skridt i den rigtige retning, da det giver holdet muligheden for at vise hvilket potentiale der er i dem, både sportsligt men ikke mindst kommercielt på den professionelle Tour.

Aschenbrenner

Team Trifork med Joachim Aschenbrenner som skipper deltager for første gang i den professionelle Match Race Tour.

Læs mere om det tyske stævne og MR-Trouren på næste side.



 

 

 

Bådmagasinets artikelarkiv

xp-44-til-modulFind testartikel med netop den båd du søger i vores artikelarkiv. Vi har testet alt fra joller til sejl- og motorbåde.

 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer