Den klassiske Storö 34 er stadig en god investering
Hvis man ikke kan lide at vække opmærksomhed i havn, så skal man bestemt holde sig fra at købe en brugt halvplanende Storö 34 motorbåd. Den er en ægte klassiker fra det svenske værft Storebro.
En velholdt Storö 34 bliver altid set, når man sejler i havn og der bliver ofte spurgt til båden. Bådens kønne klassiske linjer er er øjefangende og kan få selv garvede sejlbådsejlere til at drømme om en motorbåd. Sådan har vi det i hvert fald her på redaktionen.
Fornuftigt brugtbådskøb
Storö 34 er bygget i en så fornem kvalitet, at den også er blevet kaldt "havets Rolls Royce". Da den samtidig er er en attraktiv rummelig motorbåd til familiesejlads, er en velholdt Storö 34 et fornuftigt brugtbådskøb. Der er en rimelig jævn omsætning af både, og der er bygget så mange, at man altid kan finde gode 34ere til salg.

Storö 34 er en smuk båd
Selv i dag er Storö stadig en velsejlende halvplanende båd, med de gode skroglinjer, der blev tegnet for næsten et halv århundrede siden. Storöen er let at manøvrere med, både til søs og i havn.
Topfarten afhænger især af motorstørrelsen, men selv med 400 hk i motorrummet, ligger topfarten på omkring 25 knob. Storö 34 sejler fint og stabilt op til denne topfart, men selv med større motorer, så egner undervandslinjerne sig næppe til højere fart. Med denne motorkraft ligger cruisingfarten på 18-20 knob.
Køb online udgave - Du kan læse Bådmagasinet, hvorfra i verden du har lyst, det eneste det kræver er en computer og en internetforbindelse.
Køb iPad magasin - Læs Bådmagasinet på din iPad. iPad magasinet downloades som pdf, der kan gemmes i iBooks app'en på din iPad.
Er du abonnent, logger du naturligvis bare ind her og læser artiklen, hvis ikke du lige har dit Bådmagasinet ved hånden.