Ugens Bagside stiller skarpt på Storbådssejlads. Foto: Per Heegaard.

Forhåbentlig vågner patienten?

Bagsiden - Hjernedødskriteriet har de sidste uger været til heftig debat, hvornår er patienten hinsides, hvornår er der fortsat håb? Dansk storbådssejlads har i rigtig mange år været på grænsen af reel eksistensberettigelse, set i forhold til hvad vores nærmeste naboer nord og syd for de hjemmelige farvande præsterer.

19-10-2012 10:30 - Nicolai Lassen

Men patienten viser da både livskraft og begyndende aktivitet. KDY kan da kun være lidt stolte over sidste weekends "Race Rigtig 2012". En klassisk efterårssejlads med 47 tilmeldte og lidt over en tredjedel udenlandske besætninger. At de udenlandske besætninger gider al besværet med transportsejladsen for en weekend i Rungsted viser, at der en reel hård konkurrence, der er værd at sejle langt for at blive en del af.

Ny storbådsklub

Som opstart var cirka 40 personer samlet til præsentation af de internationale måleregler ORC og ORCi, plus der blev skabt enighed om at starte en "storbådsklub" i Danmark. Positivt, fordi indførelsen kan bringe dansk storbådssejlads ud af den spændetrøje, som DH giver. ORC og ORCi bruges verden over, og giver mulighed for at sejle kapsejlads på tværs af alle landegrænser. Alt andet lige gør det også livet nemmere for de udenlandske sejlere, der søger til danske farvande for at dyste. Det giver positive forhåbninger, når både Aarhus Big Boat og dansk sejlsports helt store satsning, KDYs "Royal Ocean Cup", skydes i gang på Bornholm i 2013 med ORCi som regelsæt.

storbåds4

Royal Ocean Cup bliver KDYs svendestykke i storbådssejlads

Levedygtigheden skal vises med Royal Ocean Cup

Det gør det bekvemt for danske storbådssejlere, der ønsker at deltage i flere skandinaviske og tyske stævner. Højdepunktet, og der hvor patienten skal vise sin levedygtighed, er under, KDYs "Royal Ocean Cup". En kapsejlads, der er inspireret af klassiske stævner som "Admiral's Cup" og "Sardinia Cup". En landskamp i Østersøen ved Bornholm, hvor hvert deltagende land kan stille med tre besætninger. En i X-35 One Design og to besætninger med ORCi reglen som grundlag. Det bliver stort, max. femten hold, med deltagelse fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Rusland og de baltiske lande. Der lagt op til et brag af en dejlig uge på solskinsøen, men også en uge hvor du kan deltage uden at være multimange millionær.

Storbådssejlads bliver aldrig idræt for fattige. Hver besætning stiller med minimum ti mands besætning, Der må kun to være professionelle sejlere, udover skipperen om bord på hver af de deltagende besætninger. Bornholm vil være befolket med sejlsportens ypperste præster og en hel masse glade amatører. For turisterhvervet betyder det positivt, at sæsonen forlænges en uge, for de mange sejlere skal have mad, underholdning og ophold.



Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

8 Kommentarer

#1 - Sendt d. 10-19-2012 - Kl. 10:39 af Jesper
Kære Nicolai Lassen

Jeg er meget ked af du vælger den meget upassende mellemrubrik til din bagside.

Håber at Bådmagasinet tager handling og finder en ny overskrift og mellemrubrik omgående.
#2 - Sendt d. 10-19-2012 - Kl. 10:50 af Anne Hansen
Jesper - det er da lige at overreagere. Det er jo skrevet i overført betydning. Jeg synes faktisk, det er en spændende bagside denne fredag.

God weekend
#3 - Sendt d. 10-19-2012 - Kl. 13:01 af Den gnavne ingeniør
@Jesper. Hvad synes du om indholdet af artiklen? Skal du have et link til ugeskriftet "politisk korrekt tidende", hvis der er for kraftige farver her?
#4 - Sendt d. 10-19-2012 - Kl. 14:37 af Christian Andersen
Jesper, nu er du da gået i sort. A) Er det en af de bedste Bagsider Lassen har leveret i den sidste tid B) Overskriften er da uhyre præcis og knivskarp.
#5 - Sendt d. 10-19-2012 - Kl. 15:14 af Jens Jakob
Personligt synes jeg da er langt mere interessant, hvordan det afgøres og hvem der skal have lov til at deltage for Danmark? Hvis vi kun kan stille med et hold, kan man jo godt frites til at tro, at der allerede var aftalt spil med hvem, der får lov at sejle for os.

Det her er ikke et negativt indlæg, blot mine tanker. Jeg hilser Royal Ocean Cup meget velkommen, og det er dejligt at se, at nogen tør tage initiativer til noget nyt.
#6 - Sendt d. 10-19-2012 - Kl. 16:44 af Jesper Andersen
Hej Jens
Godt tænkt, men jeg er nu sikker på der vil blive sejlet en eller anden form for "udtagelse", alt andet ville blive mødt med forskellige teorier som dine. Men mon ikke der kommer et udspil fra de forskellige instanser?
#7 - Sendt d. 10-20-2012 - Kl. 08:27 af nicolai@lassen.net
Det ville da være fantastisk hvis forskellige klubber stillede md 3 båds hold til en udtagelse over flere stævner. Masser af god sejlsport og garanti for at Danmark stillede med et konkurrecedygtigt hold. Tænk hvor mange unge sejlere der skulle i spil.
#8 - Sendt d. 10-21-2012 - Kl. 11:47 af sejlernissen
som en har skrevet, så gik KDY´s Race Rigtig ned med over 30%, fra 71 både i 2011 til 46-47 deltagende både i 2012 - patienten dør en langsom og pinefuld død, sålænge arrangørerne er ligeglade - KDY udtalte faktisk at de var stolte over deltagerfeltet, og slog bl.a på at 1/3 var både fra nabo landene. Sådan har det altid været i årets afslutningsbal. Spørgsmålet er hvorfor nedgangen på over 30%
 
 

 

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 

 
 






 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Køge Boat Center
Fribord- Udstyr til dig og din båd
Schultz Sejlmageri