Foto: Trine Søe

Bagsiden: Niels Svendsen, hvor er du – vi savner dig?

Under overskriften: KDY og SKS i tættere samarbejde, var der en kort historie om, at VIP centrene hos KDY og SKS logisk set nu blev forenet igen. Det fik følelserne i kog hos udvalgte, og nu "efterlyser" vi Niels Svendsen.

11-05-2012 12:30 - Nicolai Lassen

Den gode Niels Svendsen var fuldkommen klar i spyttet - citat: "1+1 bliver mindre end 2 - negativ gange negativ giver ikke plus, desværre. Det her er et match, der er dømt til at gå galt, og den store taber bliver Skovshoved Sejlklub som mister identitet og selvstændighed. Øv. Og persongalleriet er morsomt - Nylykke og Gylden - det lyder som en dårlig tegneserie, hvilket det desværre også er. 12 måneder giver jeg projektet, så er det gået op i fnidder, useriøsitet og tabte penge." Den gode Niels Svendsen mente også klart, at KDYs bestyrelsesrepræsentant Lars Ive er lidt af et båthorn – det kan man jo ikke fornægte Niels i at mene.

Hverken det første eller andet udsagn kunne Lars Ive sidde overhørigt, så som den naturligste ting i Skovshoved Havn udfordrede han Niels Svendsen til duel: "Så lad os stå ved vores synspunkter - og lad os finde en vinder, var budskabet fra Lars Ive, der fortsatte: "Hvis du får ret, går jeg den 1. maj 2013 planken ud fra nordmolen i Skovshoved iført klovne tøj efter, at du har klappet en lagkage i hovedet på mig - hvis jeg får ret, og der er tilfredshed hos begge klubber, gør du det samme." Jamen, er det ikke mageløst?

Ligegyldigt om den ene eller anden, eller de går planken ud sammen, hånd i hånd – er det da demokratisk underholdning, der bare holder vand. Både gamle redaktør Hr. Øverup og deres Bagsideskribent har haft våde nætter over den kæmpe fest, vi skal have 1. maj 2013.



Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

12 Kommentarer

#1 - Sendt d. 05-11-2012 - Kl. 12:56 af Alias Niels Svendsen
Han er set kratluskende og bekymret på Skovshoved Havn med et vandtermometer i hånden. Os der kender ham ved, at han lider af kronisk vandskræk - så det er et svært dillema Lassen har sat Niels i.
#2 - Sendt d. 05-11-2012 - Kl. 14:18 af Niels Svenden
Jeg har "desværre" været på en forretningsrejse, hvor der ingen tid var til at pleje Bådmagasinet´s univers.

Det er tydeligt, at jeg har ramt en nerve, ikke kun hos redaktøren, bagside skribenten og Lars Ive. Det er godt for debatten. Desværre valgte redaktøren ar censurere noget af mit indlæg bort, hvilket har fået mig til at genoverveje min accept af udfordringen.

Kan jeg på nogen måde forvente en fair konkurrence eller behandling, Nej det kan jeg nok ikke.

Så kære Lassen, du må nyde det kolde gys alene eller sammen med Ive, jeg er ikke med mere. Kald mig blot kylling eller tyndben, eller hvad du nu ellers vil finde på. Jeg skal undlade at svare på dine perfide personangreb, som jeg har modtaget tidligere.

Jeg holder fast på, at det er en dårlig idé at klaske de to enheder sammen. For man ændrer ikke på planen, eller på de personer der skal få det til at blive en god forretning for klubberne. Så negativ gange negativ bliver altså ikke positiv, desværre.

Og så en opfordring. Brug nu din bagside til noget fornuftigt, istedet for at forfølge mig.

Jeg tror ikke på jeres løfter om ditte og datten, men min dåbsattest som jeg lige checkede, der står Niels Svendsen og et mellemnavn som jeg ikke vil afsløre her. Men med al den tid du åbenbart har så kan du bruge lidt tid på at tænke over det.

Min gang på havnene i Skovshoved og Hellerup vil jeg fortsætte med, når jeg er hjemme. Det kan være vi ses, du kan genkende mig med den lettere foroverbøjet gang, betinget af en større kuffert på maven, og let kalveknæet. Mit overskæg er blevet hvidt med årerne, ligesom håret på brystet, men ellers er alt som det plejer. Mit øl mærke er kendt i baren hos Thomas, og så nyder jeg "cykelturen" frem og tilbage.

God weekend - fra en debattør, der har skrevet sit sidste indlæg på dette site, og iøvrigt vil hellige mig mere positive sysler nu, såsom at få sejlet og "cyklet" noget mere.

N(...)S
 
 

300x250

 

 

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 

 

 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 

dit link til bådbranchen

	Leif Larsen Marine A/S - Vi søger brugte motorbåde, kabinebåde, speedbåde
Bøge´s Trailer & Både - M-CENTERET i centrum af Danmark
Firetrace - Effektiv og Økonomisk Brandsikring