Emirates Team New Zealand i testsejlads på Hauraki Gulfen. Foto: Chris Cameron

Emirates New Zealands AC72 prøvesejlet

America's Cup - De første tests af den nye AC72 katamaran, der er blevet døbt New Zealand, har netop fundet sted i Hauraki Gulfen. Teknologi, ekspertise og de rette materialer er nogle af delelementerne i produktionen af den nye katamaran.

07-08-2012 06:30 - Trine Søe

Under vagtsomme øjne fra ingeniører og andre specialister blev den nye AC72 prøvesejlet. Belastningerne steg kun kontrolleret og langsomt, således man kunne registrere og overvåge båden. Designerne har verdens bedste computermodellerings softwareværktøjer til deres rådighed, men de er aldrig tilfredse, før de ser katamaranen i aktion.

specialister

Specialisterne på arbejde

Vingemast i den 34. udgave af America's Cup

Firmaet Southern Spars har været involveret i at producere meget af den førende teknologi, der anvendes i Americas Cup båden. Direktør for Southern Spars, Mark Hauser, noterer, at den 34. udgave af America's Cup bliver meget anderledes end tidligere America's Cup sejladser.

"Konventionelle kulfibermaster og rigning, der understøtter high tech sejl, er blevet erstattet af 40 meter høj vingemast til den kommende udgave af America's Cup" udtaler Hauser.

emirates

Vingemasten hejses på plads

Southern Spars har produceret omkring 75 procent af kulfibervingen og komponenter hertil, og omkring 35 procent af de bjælkekonstruktioner til den store 72 fods store katamaran. Mark Hauser udtaler: "Jeg var så heldig at være om bord på AC72 jomfrutur. Selv om vejret ikke var helt perfekt, så var det meget imponerende at se båden i aktion".

ETNZ taktiker Ray Davies opsummerer den første sejltur: "Det var lidt af en lettelse at komme ud og flyve et skrog på den første dag. Vi loggede tyve knob i ti knobs vind".

foto

AC72 New Zealand får monteret vingemast og sejl




 
 

 
 
 
 
 

Nyheder fra Sail-World.com

News Events
Sail-World
 
 

 






 

onlineabo

 
 
 

printabo

 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 
 

dit link til bådbranchen

Sunway Seatravel
Kronborg Marine Bådsalg
Vestfyns Marinecenter