Nyheder | Fuld fokus på Baadmagasinet.dk

Fuld fokus på Baadmagasinet.dk

07-01-2009 08:00 Hans Henrik07 Jan 2009 7:00 - Redaktionen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Joakim Rechnitzer, ny webredaktør på baadmagasinet.dk Foto: Troels Lykke

Baadmagasinet.dk har fået en forrygende start på det nye år. Vores nye webredaktør er kørt på plads. Fra i dag vil læserne opleve en øget fokus på de daglige nyheder og udviklingen af de talrige features sitet byder på.

Mange vil kunne nikke genkendende til den nye byline. Joakim Rechnitzer har tidligere arbejdet som webjournalist på baadmagasinet.dk og leveret artikler til BådmagasinetSEJL. Så med tidligere tiders erfaring og ny inspiration fra verdens have går vores sejlsportssite en spændende tid i møde.

Sejlsport som uddannelse
Joakim kommer med en solid baggrund i sejlsport. Lige fra barnsben har han sejlet tur med forældrene, senere kapsejlads i joller og nu er det klassiske og moderne kølbåde der huser den aktive sejler. Som træner for danske og udenlandske jollesejlere har Joakim et godt indblik i elitesejlernes hverdag.

Sideløbende med sit tidligere arbejde hos Bådmagasinet har Joakim uddannet sig til arkitekt, hvor bådbranchens traditionelle interiørløsninger var i fokus. Hans afgangsprojekt stillede skarpt på mulighederne for fremtidens bådinteriør som et åbent landskab.

Fremtidens baadmagasinet.dk
Som fuldtidswebredaktør ser Joakim frem til at forsætte den positive udvikling baadmagasinet.dk har været igennem de seneste år.

”Jeg ser meget frem til at være med til at udvikle sitet til et forum for dansk sejlsport. Der er allerede sat mange skibe i søen for skabe et komplet site for danske sejlere. Men vigtigst af alt er at læserne vil være med til at sende historier, gode fotografier og tips om nye tiltag i sejlklubberne,” fortæller Joakim Rechnitzer og forsætter.

”Ser frem til dagligt at bringe aktuelle nyheder med masser af baggrundsinformation ud til læserne.”

Det glæder mig overordentlig at tiden er inde til at sætte fuld damp under kedlerne på baadmagasinet.dk. Der findes rigtig mange funktioner på sitet som kræver en øget indsats fra redaktionen. Denne indsats er vi nu klar til at yde, udtaler Søren Øverup, og ser frem til denne udvidelse, som I læsere fortjener.http://www.baadmagasinet.dk/index.php?sid=58&cid=8244&1231249396


2009-01-10 17:59:56 af Steen Hillebrecht

Tillykke med jobbet.
Foreslår, at du som noget af det første kigger på jeres RSS-feeds, der ikke fungerer. Får i alt fald ingen nyheder på min feed reader.
2009-01-19 15:26:23 af K.Groth

Til lykke!!!!!
Kære Joakim, som læser er det med stor fornøjelse at se du igen skal levere nyheder. Jeg kender jo dine kundskaber!

Fyr den af de næste par måneder og gør dig uundværlig og så mellem os to bed Hr. Øverup om lønforhøjelse :-) :-)
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer