fbpx

Video: Pludselig sprang kæmpe hval op fra vandet

Inkluder i Newsletter: Ja

Onsdag morgen dukkede en vågehval op i Skagerrak ca. 1,5 sømil nordvest fra Grenen. Hvalen blev set af færøske Jóhannes Andrasson og hans syv kollegaer fra deres fiskerbåd, da de var på vej mod Skagen for at losse sild. 

- Det er første gang, jeg ser en vågehval kaste sig, fortæller Jóhannes Andrasson til Nordjyske.dk. 

Fiskerne nåede at se omkring 15 af disse spring, før skibet måtte sejle videre mod Skagen. Og selv om Jóhannes Andrasson flere gange har været tæt på hvaler, så er det første gang, han ser en hval springe i dansk farvand.

Han filmede den smukke hval og delte videoen på den danske Facebook-gruppe "Hval og sæl observationer i Danmark". 

Her bekræfter administrator på hjemmesiden, hvalspecialist Carl Kinze, at der er tale om en vågehval, hvilket kan ses på det spidse hoved og de tydelige hvide bånd på lufferne.

- Mange ville sikkert gætte på, at det er en pukkelhval, der er mere kendt for at springe op af vandet, men det er altså helt tydeligt en vågehval, siger han til Nordjyske.dk. 

De spækhuggere, som blev observeret ved Skagen i weekenden, kan meget vel udgøre en fare for vågehvalen, og som måske er årsagen til, at man ser dens lidt usædvanlige spring i vandet. Og spækhuggerne behøver ikke være tæt på, da vågehvalen kan høre deres lyde under vandet.

Vågehvalen er nummer tre på observationslisten over hvaler i de ydre danske farvande efter marsvin og hvidnæsen - der er en lidt større delfinart.

Fakta:
Vågehvalen (Balaenoptera acutorostrata) også kaldet sildepiskeren er det mindste medlem af familien finhvaler under bardehvalerne. Den bliver op til 10 meter lang og får en vægt på op til 10 ton. Det er en almindelig bardehval med en anslået bestand på 200.000 individer alene på den nordlige halvkugle.

Vågehvalen lever både på åbent hav og i kystområder, hvor de færdes i mindre flokke. Om vinteren bevæger vågehvalerne sig længere mod syd end om sommeren, og de forekommer af og til i danske farvande. 

Vågehvalernes føde består af krebsdyr, plankton og stimefisk som fx sild.