Bådmagasinets billedgalleri

Øresundsugen bliver genoplivet

05-01-2015 13:03 Søren Øverup05-01-2015 12:03 - Søren Øverup
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Siden de tre gæve sejlere sidste år, introducerede ideen om at genoplive Øresundsugen, har de modtaget mange positive tilkendegivelser med opbakning, tilbud om hjælp, klubber der gerne vil arrangere, klasser der gerne vil være med, tursejlere der vil deltage, ældre sejlere som gerne vil genudsætte pokaler, fotografer der vil filme, osv. osv. 

Der er derfor ingen grund til at vente. Alle der vil bakke op om Øresundsugen 2015 inviteres til et møde på Hotel Schæffergården, Jægersborg Alle 166 i Gentofte, tirsdag den 27. januar kl 17.00.

Alle er velkomne

* Vi håber på at alle sejlklubber fra Gilleleje til Dragør vil sende en repræsentant

* Vi håber at alle bådtyper og klasser vil sende en repræsentant

* Vi håber at tursejlere og langturssejlere vil sende folk

* Vi håber at alle der vil og kan noget som Øresundsugen kan have gavn af at møde op

Tilmelding nødvendigt

Dragesejleren Mark Flindt, som er direktør på Shæffergaarden, sørger for et godt måltid mad og en pilsner til kr. 150 pr snude.

Vi spiser når mødet er slut kl. ca. 19.30. Giv lige besked på Øresundsugens Facebook side her - senest den 25. januar om i kommer, og om i skal spise med efter mødet, det vil naturligvis lette planlægningen.

Målet med mødet er at introducere alle til ideen der skal skabe endnu mere glæde og liv i sejlsporten.

Øresundsugen bliver fra den 8. – 15. august 2015

I uge 33 fra lørdag til lørdag kan der arrangeres træf, events, stævner m.m. Det drejer sig om at en gruppe sejlere finder sammen med en klub og arrangerer det. Det kan være distancesejladser, ungdomstræf, match race, fleet sejlads, holdsejlads, natsejlads, 24 timers sejlads, two star sejlads, navigationssejlads, flotille sejlads, rotræf eller stævne og hvis pramjægerne og vandskiløberne også vil være med, skal de være så velkomne bare de giver den gas – fuld gas!!

På mødet den 27. januar håber vi på at der indgås aftaler mellem klubber og sejlere.

Vi mener at Øresund er det sted i verden med flest sejlklubber og sejlere pr. kvadratsømil så vi har et godt udgangspunkt for at Øresundsugen kan blive verdens største sejlsportsevent – vi må bare i gang.

Det er planen at hele Øresundsugen sluttes af - Lørdag den 15 august, hvor der arrangeres et brag af en fest i København, hvor alle mødes og fortæller og fortæller og fortæller – lytter til god musik og danser til den lyse morgen og bliver enige om at vi ses da til næste år – ja vi gør!

SEA YOU til ØSU?

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer