Bådmagasinets billedgalleri | Svenske Johnie Berntsson suveræn på førstedagen af NM

Bådmagasinets billedgalleri

Svenske Johnie Berntsson suveræn på førstedagen af NM

01-11-2008 15:52 Hans Henrik01 Nov 2008 14:52 - Claus Midjord
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Berntsson her i duel med Team Ebler. Arkivfoto.

OL guldvinderen i 49er, Martin Kirketerp, er hoppet på fordækket hos den danske mester, Lars Nordbjærg. ”Jeg var sgu ikke nogen rockstjerne til det her i sidste sejlads”, råber Kirketerp med et smil på læben efter en tabt sejlads mod den suveræne svensker, Johnie Berntsson.

Drengene havde dog grund til at beholde smilet på læberne, da de trods nederlaget stadig sikrede sig en plads i næste runde – ”…selvom det ikke så for smukt ud til at starte med”, tilføjer skipper Lars Nordbjærg.

Matchrace i TV2 i aften

I sejladsen mellem Rasmus Viltoft og Lars Nordbjærg havde holdene gæster med om bord.
TV2 hoppede om bord med en mand på hver båd og filmede sejladsen på tæt hold. Kameramanden var på Nordbjærgs båd og journalisten på Viltofts. Den skæve vinkel på historien bliver dog nok rettet mod 49er sejleren Martin Kirketerp. Følg med på TV2 i aften klokken 19.45.

I skrivende stund er dagens anden pulje i fuld gang med deres round robin. I denne pulje bliver det blandt andet spændende at følge vinderne af sidste uges Nations Cup, Team Ebler og de unge stortalenter fra Team Sehested.



























Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer