Bådmagasinets billedgalleri | Olympisk alge-souvenir

Bådmagasinets billedgalleri

Olympisk alge-souvenir

23-08-2008 09:36 Hans Henrik23 Aug 2008 7:36 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Den mest hotte souvenir til Sejl-OL: En lille gren fra en alge indstøbt i et sejl af plastik forsynet med Sejl-OLs logo.

Når OL lakker mod enden, starter det sædvanlige race med at bytte, købe, sælge, stjæle og på anden måde få fat på de OL-souvenirs, som sportstøj, badges, rekvisitter, udslidt sportsmateriel eller bidder af det o.s.v.

Og med den sædvanlige præcise kinesiske timing er dette Sejl-Ols souvenir trofæ over alle trofæer (altså lige bort set fra dem i guld, sølv og bronze) blevet en lille nøglering med vedhæng, som er et minde om Sejl-OL i Quingdao.

Det er byens borgmester, der også er formand for BOCOG’s sejlsports komite, Lao-Xia, der har vist sin humoristiske sans ved at få fabrikeret masser af små nøgleringe med en lille gren af de berømte Quingdao-alger, støbt ind i et sejl af plastik med indgraveret Sejl-OL logo.

De famøse alger, der allerede i juni fik de olympiske kapsejladsbaner til at ligne græsmarker, er allerede gået over i sejlsportshistorien. Og Folkerepublikken har måtte bruge utrolige økonomiske og menneskelige resurser på at fjerne algerne i en kæmpe kraft præstation, som de færreste nationer vil kunne gøre dem efter.

Selv under selve OL kunne man mellem sejladserne se hundredvis af junkelignende fiskerbåde og krigsskibe arbejde på højtryk for at holde algerne væk.

Og det lykkedes for byens borgere, fiskerne, den kinesiske kystvagt og Folkets Befrielseshærs Marine, at fjerne algerne, der på latin hedder enteromorpha prolifera, så effektivt, at de aldrig virkelig blev et problem for sejlerne.

Og med den store succes i baghånden, kan de kinesiske arrangører godt tillade sig at gøre grin med de alger, som på et tidspunkt truede sejladserne, og udgive nøgleringe med en lille alge-gren indstøbt - med venlig hilsen fra ukuelige Quingdao.



Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer