Bådmagasinets billedgalleri | Jonas Høgh på vej mod storform

Bådmagasinets billedgalleri

Jonas Høgh på vej mod storform

19-06-2008 09:30 Hans Henrik19 Jun 2008 7:30 - Claus Midjord
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
For to uger siden tog Jonas Høgh-Christensen til Kina for at teste forskelligt udstyr og for at træne i den lette vind i Qindao, hvor sejlsportskonkurrencerne finder sted.

Og træningen er forløbet over al forventning. Faktisk er det gået så godt, at Jonas Høgh har været hurtigst på vandet, ligegyldigt hvilken mast eller hvilket sejl han satte op.

Det hører med til historien, at danskeren har trænet med en række af verdens bedste sejlere, der også forbereder sig til OL. Det gælder f.eks. spanieren Rafacel Trujillo, der blev verdensmester i 2007 og som vandt sølv ved OL for fire år siden.

Under opholdet i Kina har Jonas Høgh også deltaget i et træningsstævne, hvor der blev sejlet 11 sejladser. Her blev det til otte førstepladser, to andenpladser og en enkelt femteplads. ”Ganske overlegent,” konstaterer Jonas Høgh.

”Min nye båd er hurtig, meget hurtig, og her skal lyde en stor tak til Poul Brøcker bådværft. De har gjort et fantastisk arbejde”.

Jonas Høgh har brugt lang tid på at teste forskelligt udstyr, for at finde ud af, hvad der egner sig bedst i Kina. Og resultaterne under træningsopholdet har været så positive, at han kun mangler at få de sidste småting på plads, inden de endelige beslutninger kan træffes.

Den danske verdensetter vender nu hjemad for at kunne deltage i Kieler Woche.





Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer