Bådmagasinets billedgalleri | Sejr til 4. dobbelt verdensmester

Bådmagasinets billedgalleri

Sejr til 4. dobbelt verdensmester

21-05-2008 17:36 Hans Henrik21 May 2008 15:36 - Claus Midjord
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Foto: Per Heegaard

Den tidligere 4 dobbelte verdensmester i Yngling, Mads Christensen fra Hellerup, satte sig solidt på førstepladsen Torm Ynglinge Grandprix, der i weekenden blev sejlet ud for ny Amager Strandpark. Ud af seks sejladser tegnede Mads Christensen og hans besætning sig for tre førstepladser, og sammenlagt sluttede de seks point foran nr. 2, Martin Mellerup fra Skovshoved.

Stævnet i Sundby var det næstsidste VM ranglistestævne før udtagelserne til årets, EM, VM og U 23 finder sted. VM sejles i juli med KDY som arrangør.

Om udsigten til endnu en VM-titel var årsagen til, at Mads Christensen stillede op vil tiden vise, men der går i hvert fald rygter om, at han går efter sit 5. verdensmesterskab i Skovshoved.

Stævnet i Sundby var præget af springende vind og om lørdagen tillige af en tværgående strøm på op til 2,5 knob.


Foto: Per Heegaard



Første sejlads blev nærmest afgjort på målstregen med Mads Christensen som en meget kneben vinder foran ranglistens nr. 1, Marc Wain Pedersen fra Sundby.

Søndagen bød på noget mere vind. Det satte unge mandskaber på prøve, og de erfarne sejlere fik mulighed for at demonstrere, hvordan man læser en bane, samt ikke mindst, hvordan man sejler i god vind.

Bedste juniorbåd blev igen pigerne i Ren Abe fra KDY med Simone Styr, Emilie Nobel og Maria Lacoppidan, der sammenlagt sluttede som nr. 7 i stævnet.


Resultater

Point efter fratrækker
• 1. YD 202 Mads Christensen Hellerup 1,2,5,1,4,1 9 Point
• 2. YD 204 Martin Mellerup. Skovshoved 4,1,1,7,9,2 15 Point
• 3. YD 111 Jørgen Ring KDY 9,6,6,2,1,5 20 Point
• 4. YD 24 Marc Wain Pedersen SSF 2,5,9,5,5,3 20 Point
• 5. YD 203 Mikkel Winston KDY 3,7,4,4,3,18 21 Point
• 6, YD 191 Martin Boidin KDY 6,3,10,6,2,7 24 Point
• 7. YD 132 Simone Styr KDY 10,8,2,8,6,4 28 Point
• 8. YD 206 Jørgen Krog YF 7,4,3,9,8,8, 31 Point
• 9. YD 155 Emil Møller Hellerup 5,14,8,15,7,9 43 Point
• 10. YD 137 Niels Duelund Farum 13,15,13,10,10,6 52 Point
• 11. YD 135 Henrik Lund Søværnet 11,9,7,11,18,18 56 Point
• 12. YD 18 Marc Gottschalck Hellerup 8,11,14,16,13,11 57 Point
• 13. YD 4 Phillip Aschenbrenner KDY 12,16,12,12,12,10 58 Point
• 14. YD 46 Peter Wulff Søværnet 18,12,15,3,18,18 66 Point
• 15. YD 209 Mads Richard KDY 15,10,16,14,11,18 66 Point
• 16. YD 45 Peter Ditmar Søværnet 14,13,11,13,18,18 69 Point
• 17. YD 187 Peter Savnik Hellerup 16,17,17,17,18,18 85 Point




Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer