Søgeresultater | Finnjollerne klar til EM

Finnjollerne klar til EM

05-05-2008 09:43 Hans Henrik05 May 2008 7:43 - Claus Midjord
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Jonas Høgh-Christensen vandt i sidste måned OL-regattaen i Hyéres. Men det store mål er OL i Kina.

Han er kun nr. 33 på ISAF´s verdensrangliste, men ingen er i tvivl om, at han er blandt verdens absolut bedste jollesejlere. Britiske Ben Ainslie er OL-guldvinder og femdobbelt verdensmester i Finnjolle, og han er den konkurrent, som Jonas Høgh-Christen skal forbi, hvis han skal øverst på sejrsskamlen.

EM i Finnjolle starter i denne uge i Scarlino i Italien, og cirka 50 af deltagerne brugte søndagen til at finpudse formen med lidt race.

Som ventet viste Ben Ainslie skræmmende styrke. Han tog hurtigt føringen og kom først til topmærket, cirka en bådlængde foran amerikanske Zack Railey, og med Jonas Høgh på tredjepladsen. De bedste sejlere valgte dog at stå af sejladsen inden mål, men både Ben Ainslie og Jonas Høgh nåede at vise styrke, inden det for alvor går løs.

Finnjolleklassen rummer en række af verdens bedste og mest rutinerede jollesejlere, og alene af den grund skal det blive interessant at følge sejladserne. Selv om Ben Ainslie er storfavorit, er der mange andre bud på en endelig vinder. Det gælder ikke mindst Jonas Høgh, der trods sygdom vandt OL-regattaen i Hyéres i sidste måned.

I alt er 93 både fra 30 nationer tilmeldt mesterskabet.


Ainslies officielle rangering skyldes alene, at han ikke har sejlet ret mange af de stævner, der giver point til verdensranglisten. Når han stiller op, plejer han at vinde.



Du kan her til højre på siden være med til at gætte, hvor mange sejladser slår Jonas Høgh Ben Ainslie i?





Både fra Boatindex.com

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer