Bådmagasinets billedgalleri | En 18 footer er vild som en vred tyr

Bådmagasinets billedgalleri

En 18 footer er vild som en vred tyr

16-11-2007 09:13 Hans Henrik16 Nov 2007 8:13 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

En 18 footer har ikke noget fald, man trækker sejlet på kulfibermasten. Klik. Foto: Troels Lykke

Den australske 18 footer er vild at sejle, som sad man på ryggen af en tyr i Spanien.

Vi fik lov at komme med den 43-årige Kaløvig-sejler Martin Friderichsen på vandet.

Det var 505-verdensmesteren Jan Saugman, der styrede fartmonsteret, som afløser for Jesper Brøndum.

Efter tre kæntringer, i frisk vind, fandt vi ud af, at båden ikke er for børn eller begyndere.

Tre mand i trapez
I 18 footeren sejler man tre mand i trapez med spiler oppe.

I forhold til næsten alle andre joller, så er 18 footeren simpel at trimme.

Riggen og forstaget er spændt utroligt hårdt op på land med et specielt system, men på vandet trimmede den forreste gast fokken, der selv kører over på en skinne i vendingerne.

Derudover skal bomnedhalet trimmes og det vigtige storsejl, der styrer bådens balance.

Vi satte spileren og havde spilerskødet, mens vi planede igen på Øresund med fuld fart, efter et par kæntringer forinden var der styr på tingene.

Saugmans fodfæste
Jan Saugman havde forinden mistet sit fodfæste på vingen, hvorfor vi kæntrede i en bomning, hvor jeg blev ramt af Martin Friderichsen, der kom flyvende bagfra.

Jan Saugman styrede 18 footerens med en kæmpe rorpind.

”Mærk hvor godt vi sejler, det er når båden planer at den er i balance,” sagde Martin Friderichsen, der ejer båden sammen med sin normale rorsmand Jesper Brøndum. En type, der elsker høj fart.

Når vinden passer de 10 m/sek. skifter man til en mindre rig med mindre sejlarael, men det er ikke altid at sejlerne får skiftet riggen, når de er til stævner og vinden øger pludselig.

”Og jo jeg har slået mig i kæntringer og fået mange blå mærker, men vi har også sejlet 31 knob på fladt vand. På kryds sejler vi 14 knob,” siger seje Martin Friderichsen.

120.000 kroner brugt
Han reparerer tit på båden i kulfiber, når noget går i stykker, for det sker.

Martin Friderichsen betalte 120.000 kroner for sin 18 footer i 2002, dengang var båden to år gammel. En ny koster 400.000 kroner, da kulfiber er et rasende dyrt materiale.

Jan Saugman siger om 18 footeren:
”Det er den ultimative båd med fartoplevelse, den er livlig og er meget simpel at trimme i forhold til en 505-jolle.”

Tre i Kaløvig
I Kaløvig Bådelaug findes de tre eneste 18 footere i Danmark. De to andre ejes af Oluf Grønkjær og Flemming Clausen.

Alle tre mandskaber arbejder faktisk sammen i Oluf Grønkjærs firma GP Covers i Skødstrup, nord for Århus.

Om hvorfor der kun er tre 18 footere i Danmark, siger Martin Friderichsen:

”Det er nok sådan, at nye sejlere vil få mange stryg i starten til konkurrencer, da båden er speciel at sejle. Satte du tre topsejlere i en 18 footer ville de kæntre allerede inden de kom ud af havnen.”

Data: 18 footer
Design Iain Murray
Materiale Kulfiber
Længde med bovspryd 8,90 m
Skroglængde 5,49 m
Bredde med vinger 6,00 m
Dybgang 1,60 m
Sejlareal stor rig 36 m2
Sejlareal lille rig 27 m2
Spiler stor 75 m2
Spiler lille 55 m2
Skrogvægt 82 kilo
Totalvægt 155 kilo
Topfart 35 knob
Nypris 400.000 kr.
Brugtpris 130.000 kr.




Så stærkt går det.




Den brede 18 footer. Man sejler uden redningsvest, så man ikke bliver fanget under vingerne. Klik på billederne.




Jan Saugman nummer to fra højre.








Den jyske cowboy Martin Friderichsen bevægede sig som en kat på båden. Bemærk det lange bovspryd. Det kan godt give problemer i havnemanøvre.






www.18footer.org


2009-06-28 04:34:10 af viqqyhhxxcb

n3Y7sG stdfdqmdmioh, [url=http://zwhbnjfhiqun.com/]zwhbnjfhiqun[/url], [link=http://hxxgceevbdql.com/]hxxgceevbdql[/link], http://pbygjyljqtjy.com/

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer