Nyheder | Komplette Lasermestre kåret

Komplette Lasermestre kåret

24-09-2007 19:00 Hans Henrik24 Sep 2007 17:00 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Nordisk mester for anden gang i træk - Alberte Holm Lindberg fra Aabenraa. Foto: Kaj Verner Sørensen

Det var de værdige mestre der blev kåret, kunne stævneleder Bente Skylvad konkludere ved præmieoverrækkelsen søndag. Det kunne hun sige med ro i sindet – årets nordiske mesterskab (og i parentes bemærket danske mesterskab) var nemlig velsignet fra vejrguderne: Fredag var der hård vind, 8-10 sekundmeter. Lørdag bød på mellemluft, 6-7 sekundmeter. Og søndag oprandt med lettere forhold igen; 3-5 sekundmeter.

Mester igen
Et ret komplet sæt omstændigheder, som sikrede at de til sammen 74 Lasersejlere blev afprøvet i alle kunstens regler. Alberte Holm Lindberg generobrede den nordiske titel i Radial, som hun har siddet på siden sidste år, og som lokal sejler var der naturligt meget fokus på hende. Alle tællende sejladser i top tre viser et stabilt tilhørsforhold i toppen, og tyder på at vi kan glæde os til en sund og hård konkurrence om OL-pladsen næste sommer.


Der var tæt sejlads og gang i den - her en hektisk mærkerunding. Foto: Kaj Robert Sørensen



Generelt stærk
”Jeg følte at jeg var bedst både startmæssigt og taktisk – og bådfarten var også så god, at jeg kunne sejle mig op i toppen, selv med en dårlig start, fortæller en glad Alberte Holm Lindberg. ”Selv om det egentlig ikke betyder noget i forhold til OL, så er det klart at det har stor betydning for min selvtillid.”

Flere om OL-pladsen
Finske Tuula Tenkanen blev toer – men kun fordi hun vandt sidste sejlads. Tæt i hælene fulgte nemlig en anden pige på vej frem. Sarah Gunni er nok et navn at regne med i Laser Radial, og i Nordisk/DM i Aabenraa fik hun sat landsholdets Maiken Foght Schøtt på plads – om end med en snæver margen på fire point.


Mester i Laser Standard: Anders Nyholm. Foto: Kaj Verner Sørensen



Også flere stærke i herreklassen
Laser Standard blev ikke uventet taget hjem af Anders Nyholm, men der var ikke så langt igen for hans forfølgere. Kristian Kjærgaard og Thorbjørn Schierup pustede ham i nakken på de næste pladser, og der var flere danskere på visit i toppen af feltet: Nicolai Thorsell, Mikkel Hvalsø, og Michael Hansen pressede alle på bagfra.


Bang. Er jeg over? Der kigges nervøst over skulderen når skuddet går. Foto: Kaj Robert Sørensen



E-cup for Laser 4,7
Laser 4,7 var også represænteret med 5 sejlere, fortrinsvis fra Østrig og Sveits. Stævnet talte som Europacup for dem. Selv om klassen endnu ikke er stor i Danmark, er den et alternativ for lette sejlere, der betyder at de hurtigere kommer over i den olympiske Laser.

Der er komplette resultater og flere billeder at finde
http://asc.fjgruppen.dk/Default.aspx


Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer