Bådmagasinets billedgalleri

Dansk VM-sølv i klassisk 6-meter

27-07-2007 17:55 Hans Henrik27 Jul 2007 15:55 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

SunRay-holdet fra venstre: Martin Moody, Hans Oen (skipper), Jens Stage Petersen og Anton Wester. Fotos: Joakim Rechnitzer

Hans Oen styrede Sun Ray til VM-sølv blandt 25 ældre 6-metere.

Trimmer om bord, KDY'eren Joakim Rechnitzer, syntes det er helt i orden at slutte med sølv, selvom det var a-point med guldvinderen.

"Det var helt ok at blive nummer to," siger den 28-årige tidligere Europajolle-freak, der nu sejler i den historiske 4,3 ton tunge, men kun 1,80 meter slanke 6-meter.

Øvrige gaster var en lokal englænder Moody samt Anton Wester og Jens Stage Petersen.

Sun Ray er en smuk og hurtig replika, bygget af Jørgen Jensen for et par år siden.

Båd og mandskab havde både EM- og VM-guld i hus før VM i England.

Denne gang var et helt nyt stel 3DL North Sails kommet på båden, betalt af ejeren og forretningsmanden Erik T. Larsen. Han fulgte sejladserne fra sin egen motorbåd under VM.

Mere potentiale i båden
Om at sejle med nye sejl, forklarer Joakim Rechnitzer, at de lige skulle lære sejlene og kende.

"Vi har endnu ikke helt fundet bådens potentiale," siger trimmer og arkitektstuderende. Han var tidligere journalist på denne hjemmeside.

VM var under særprægede forhold, hvor containerskibe sejlede ind igennem banen og samtidig var der 3-4 knobs strøm.

"Det var svært at ramme layline i strøm og krappe søer," siger Joakim Rechnitzer om båden, der på læns sjældent sejler mere end ni knob.

"I stedet graver den sig ned, når pustene kommer og der bliver meget tryk på grejet. Vi ødelagde blandt andet vores bomnedhal på vej ind den sidste dag, hvor det blæste for meget til at sejle," siger trimmeren.

Historisk 6-meter træf i The Solent
Udover de klassiske 6-metere, der er af design fra før 1965, så var der også 23 moderne 6-metere med.

Det var således første gang, der var så mange 6-metere samlet i the Solent, hvor den fornemme sejlklub Royal Yacht Squadron holder til.

Selvom man har slips og pænt tøj på er det ofte kun skipperne og særligt inviterede, der kan komme indenfor i den britiske klub.

I KDYs nye royale klubhus i Tuborg Havn kan alle sejlere heldigvis komme ind – også selvom man kun er gast.

VM i klassisk 6-meter, 25 både
Guld
SWE6 Fagel Bla 7.00 1.00 6.00 4.00 1.00 2.00 9.00 30.00, 21.00 point

Sølv
DEN64 Sun Ray 3.00 4.00 3.00 1.00 7.00 9.00 3.00 30.00, 21.00 point

Bronze
GBR48 Caprice 1.00 6.00 7.00 26.00 3.00 4.00 1.00 48.00, 22.00 point


Udsigt over 6mR flåde med east Solent i baggrunden.




En 6-meter vejer 4,3 ton. Den smalle båd ejes af KDYeren Erik T. Larsen, som var med i the Solent i sin egen større supporterbåd.




www.rys.org.uk/da/11572


Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer