Bådmagasinets billedgalleri

Man skal smede mens “Essen” er varm

09-03-2007 16:30 Hans Henrik09 Mar 2007 15:30 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Den ny Esse 9.90 som blive søsat til sommer i en schweizisk sø.

Endnu en bådtype er kastet ind i spillet af det lukrative men meget lukkede marked for mindre kapsejlads-kølbåde. En Esse 9.90, konstrueret af Umberto Felci og bygget af det samme schweiziske værft som står bag Esse 850, der for nylig blev intet mindre end ”Åres Båd US 2007”

Som de fleste andre af alle de nye, moderne designs, ser den særdeles attraktiv ud, og på baggrund af lillesøsterens succes, skal den nok tiltrække en del købere, når den er klar til sommer.

Lillesøster 850 fik mange roser med på vejen, da den blev valgt: En af dommerne Alan Andrews, udtalte ved kåringen: ”Den båd er en ”færdig pakke”, hvor alle delene synes at virke”.

Overdommeren og proff-sejleren Chuck Allen sagde om båden: ”Esse 850 er en af de bedste racerbåde, jeg nogen sinde har sejlet. Den er så simpel, at den vil være nem at sejle singlehand, og den er en fryd for øjet”.

Den ny Esse ser ud til at være lige så køn som søsteren, men i kraft af sin ekstra længde er der blevet plads til en større ruf, og sandsynligvis også lidt week-end-overnatningsmuligheder under. Samtidig er den gjort lidt mere familievenlig med bl.a. selvskødende fok.

Den er 9,90 m i overalt længde, 2,55 m bred, og har en vægt på 2.000 kg, hvoraf lidt mere end halvdelen sidder i den sænkbare køls torpedo.

Det giver den mulighed for at bære 64 kvm. i krydsstellet (selvskødende fok), og 110 kvm. ekstra i gennakeren, der sættes i et kulfiber-bovspryd. Så der bliver fart over feltet allerede ved små vindstyrker.

Esse 990 er har dæk af glasfiber, skrog af epoxy på kulfiber, og mast/bom af kulfiber.

Tegning af Esse 9.90. Læg mærke til at kølen kan hæves, men ikke helt op under skroget.



Som hun dog ligner sin søster Esse 850.



Årets båd i USA, Esse 850 for gennaker.



Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer