Bådmagasinets billedgalleri

Sådan får vi sikre havne

13-01-2007 08:06 Hans Henrik13 Jan 2007 7:06 - Jakob Johannsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Demonstration af en "havne-redning" på Korsør Havn.

Hvordan skal vore havne indrettes for at minimere drukne-, brand-, person- og forureningsulykker?

Svaret kom ved et møde i Korsør Lystbådehavn torsdag hvor Dansk Sejlunion og FLID offentliggjorde en række anbefalinger, som kan gøre danske lystbådehavne mere sikre.

Det er nu et år siden, at projektet: I sikker Havn blev søsat i Korsør, og nu er projektets resultater klar med bl.a. kampagnefilmen ”I sikker havn”, der bl.a. indeholder anbefalingerne og retningslinjer til opsætning og mærkning af rednings-, brandsluknings-, forureningsbekæmpelses,- og førstehjælpsudstyr.

Filmen, der er produceret som det første led i formidlingen af projektet til havne og bådejere, fortæller på en enkelt måde om de ulykker, der opstår på lystbådehavne, og hvad man i Korsør har gjort for at undgå eller begrænse dem. Filmen indeholder tillige tips til check af bådens gas-, varme-, el- og motorsystem.

Ved mødet i Korsør lancerede forsikringsselskabet Codan et tilbud om gratis redningskranse til de lystbådehavne og sejlklubber, der gør noget ved sikkerheden.

Mødet i Korsør markerede samtidig starten på et roadshow, hvor Dansk Sejlunion, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark og Codan, via en række møder, vil opfordre landets lystbådehavne, sejlklubber og bådejere til at følge anbefalingerne og derved gøre havnene mere sikre. Alle der møder op vil få et eksemplar af filmen med hjem. Informationsmøderne, der er gratis, afholdes:


Korsør Sejlklub,Tirsdag den 23. januar 2007 kl. 19.00- 21.00

Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub Onsdag den 24. januar 2007 kl. 19.00-21.00

Svendborg Amatør Sejlklub: Torsdag den 25. januar 2007 kl. 19.00-21.00

Juelsminde Sejlklub Tirsdag den 30. januar 2007 kl. 19.00-21.00

Aalborg Sejlklub,Onsdag den 31.januar 2007 kl. 19.00-21.00

Man kan tilmelde sig senest to dage før mødet. Der bydes på kaffe og kage.
www.sejlsport.dk/sw16643.asp


Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer