Bådmagasinets billedgalleri

Direktør Jens Henrik Lund vil frem

23-02-2006 11:47 Hans Henrik23 Feb 2006 10:47 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Der findes seks DS 37'ere i TMC i Middelfart. Nu kommer også to match28'ere. Foto: TMC


Jens Henrik Lund bor i Kolding.

Det er ikke kun i Øresundsklubben KDY at store pengebeløb løber igennem kasseapparatet via hjælp fra David Holm og Morten Lorenzen. Noget vi før ofte har skrevet om.

I Middelfart har man nemlig Jens Henrik Lund. Han taler hurtigt, tænker hurtigt og handler hurtigt. Og har et rasende mod på sejlsporten og dens kvaliteter.

En iværksættertype, som ikke lige er til at holde tilbage, og som der findes få af i sejlsporten, desværre.

Jens Henrik Lund, der selv sejler matchrace, kan nemlig integrere erhvervslivet i sejlsporten på en overbevisende facon. Så grundigt, at selv kendisserne Bjarne Riis og B.S. Christiansen og deres cykelhold CSC Teambuildede i december i TMC's seks DS Matchracer 37'ere.

"Sejlads er et godt alternativ til et kanindræberkursus. Sejlsport og erhverv er i en win-win situation, for når erhvervsfolk er om bord i en båd skal de samarbejde," siger Jens Henrik Lund.

TMC brugte en mio. kroner på nyinvesteringer i 2005, der kommer sejlere til gode. Herunder en ny hjemmeside og et bookingsystem.

Samtidig udbetalte matchracecenteret 150.000 kroner til unge VIP-skippere - og alligevel præsterer direktør Jens Henrik Lund et overskud efter omsætningen sidste år blev fordoblet.

Håndboldstjerner bruger TMC
Det skyldes ikke mindst at 2000 erhvervsfolk fra 30 firmaer, var om bord på centerets både i 2005. Og inden længe kommer Kolding IF's mænd fra 1. division og skal teambuilde på bådene i Middelfart.

"Størrelsen på overskuddet kan jeg ikke afsløre før vi har fortalt medlemmerne det, men generelt er vi åbne om vore tal og strategier," siger Jens Henrik Lund, der med fem sejlklubber nu investerer for fire mio. kroner i 10 match28'ere.

IT-iværksætteren Jens Henrik Lund blev fastansat i TMC i 2004. Søren Tønder er netop ansat i centeret også.


TMC består af Middelfart, Fredericia og Kolding Sejlklub, men nu er Sønderborg og Vejle også med i familien. Hvordan skal det foregå?

"Sidste år var matchracerne en uge hvert sted for at TMC også var synlige andre steder end Middelfart. Det var en succes med mange på vandet. Men vi vil gerne udbygge TMC, så klubber lettere har adgang til erhvervslivet.

Derfor har vi købt 10 match28'ere, så hver klub har to både, og de kan jo samles alle sammen til fleetrace, da de kan trailes. Jeg tror faktisk, at vi bliver sejlsportens AVIS. Bådene vil blive lejet ud til sejladser i Danmark.

I Sønderborg samarbejder man med en Idrætshøjskole, der skal bruge bådene, sammen med Sønderborg Yachtsklubs sejlerskole. I Vejle ved jeg at Jyske Bank har lavet en millionaftale med sejlklubben omkring match28'erne," siger Jens Henrik Lund.

Kritik af KDYs bådvalg til VM
Hvorfor blev det match28'ere I valgte?

"Vi satser også på pigerne i vort center og der er DS 37'eren i virkeligheden lidt for stor. Jeg syntes det er tåbeligt at man (KDY, red.) bruger DS 37'ere til Kvinde-VM og ikke match28'ere."

Det med kvinde-VM må jeg godt citere dig for det?

"Selvfølgelig, KDY har tænkt for kortsigtet ved ikke at bruge match28'erne under et VM," siger Jens Henrik Lund, der understreger at match28'erne også er valgt fordi de ikke afskrives for hurtigt på grund af slid. Hver båd i TMC sejler hvert år 5000 sømil.

"Jeg tror faktisk at match28'erne bliver den ny Folkebåd og den er perfekt at undervise fra, Greulich, Bank, Jensen og Skouenborg, har jo overført erfaringerne fra DS 37'eren med bl.a. det store cockpit. Men det er fint at diskutere om bådtyper til sejlklubberne. Det lærer vi kun af," siger Jens Henrik Lund uopfordret.

Lægen Peer Jensen startede TMC i 1996 og sidder i dag i TMCs bestyrelse. I dag er chefen Jens Henrik Lund. På billedet ruller Peter Gilmour Henrik Jensen under Petit Danish Open for tre år siden. Foto: Troels Lykke


200.000 breddesejlere på en Jesper Bank
Han håber nu at Bogense Sejlklub viser interesse for TMC og projektet. Han håber også at match28'eren vil skaffe nye breddesejlere til.

"Der går jo 200.000 breddesejlere på en Jesper Bank og en mio. sejlere på Paul Elvstrøm. Vi vil også tilbyde Optiforældre at bruge bådene under stævner, så de ikke bare står på land," siger Jens Henrik Lund, der pointerer af hyggen på land i alt det her er vigtig.

Målsætning i TMC
 Vejle og Sønderborg Sejlklub køber en anpart i TMC og
indtræder på lige fod med de andre klubber som medejer af
TMC. (Andre ”lokale klubber” er også velkommen)
 Min. 2 både i hver medlemshavn senest 1.4.2006
 Øget fokus på sejlsport i området
 Flere medlemmer og større aktivitet i medlemsklubberne
 Et spændende nyt sejlertilbud til
– Juniorerne i alderen 15-25 år
– Pigesejlerne i alle aldre
– Skolesejlerne
– Taskesejlerne - timesejlere
TMC Match28 projekt 8
Målsætning
 Styrke sejlklubbens erhvervsfokus og dermed
indtægtsmuligheder
 Være omkostnings- og investeringsneutral med
Match28 strategien
 Tiltrække og give det lokale erhvervsliv et win-win tilbud via TMCs produkterne
 Styrke sejlsportssamarbejdet i området
 Være den foretrukne partner til Firma-DM

match28 er bl.a. blevet testet af Finn "Beton" Jensen, der bruger den i Kaløvig til VIP- og klubsejlads.



Læs mere om TMC:




www.tmc-matchrace.dk/
http://www.tmc-matchrace.dk/Default.aspx?ID=90&M=News&PID=119&NewsID=14


Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer