Bådmagasinets billedgalleri

Efterskolerne giver den gas i Oure

26-11-2005 10:00 Hans Henrik26 Nov 2005 9:00 - Mick Anderson
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

45 sejlere fra Oure og Strib Idrætsefterskoler dystede i matchracede. Fotos: Nicolai Lassen.

Torsdag morgen var kold og blæsende på den fynske østkyst. På havnen i Lundeborg var 45 sejlere fra de to efterskoler mødt op til en knaldhård omgang matchrace med efterfølgende rundvisning, fællesspisning og præmieoverrækkelse på Idrætsskolerne i Oure.

Initiativet til dette arrangement startede sidste år, hvor de to skoler mødtes til en skoledyst på Strib Idrætsefterskole, der ligesom Oure bruger DS Matchracere i undervisningen.

”Jeg var ikke selv med sidste år, men det lød som en god ide, som fortjenter at blive gentaget,” fortæller sejllærer/træner på Oure, Jess Anderson, som i september tog kontakt til sin kollega i Strib, Jesper Bendix, og fik arrangeret stævnet.

”Det er et skidegodt socialt arrangement, og for eleverne er det godt at have kapsejladserne at sætte sig op til. Mange elever er rutinerede sejlere, men flere af eleverne er helt nye i sejlsport, og for dem er det første gang, at de sejler kapsejlads mod andre på samme niveau,” fortæller Jess Anderson.

I bedste matchrace-stil blev besætningerne hentet i gummibåde og sejlet på land, mens andre kæmpede på vandet. På land fik eleverne serveret varm kakao, og samtidig fik de mulighed for at hygge sig med eleverne fra det vestfynske.


Der var fællesspisning på Oure efter sejladserne.



Forholdene på vandet ret barske for de otte besætninger, der var delt i to puljer, hvoraf de bedste skulle videre til finalen.

”Men det kom de aldrig, fordi det blæste så meget. Hele dagen sejlede vi kun med storsejl og fok og uden spiler. Vi startede i 10 meter luft, og til sidst blæste det 15. Så vi fik ikke gennemført finalen, men kun et hold havde vundet alle sine sejladser, så dem kårede vi som vinder,” forklarer træner Anderson, der kunne bryste sig af, at det var et hold fra Oure, som løb med sejren efter en kold dag.

Efter sejladserne så Strib-eleverne Oures Idrætsefterskolers ungdomscafe, svømme- og idrætshal, fitnesscenteret, klatretårnet, dansesalene, multibanen med hockey og fodboldbane, kunststofbane og golfbanen, inden alle 45 sejlere og ledere satte sig sammen og spiste i spisehuset, der laver tre måltider mad til 850 mennesker om dagen.

Dagen sluttede med præmieoverrækkelse til vinderne fra Oure Idrætsefterskole: Nicolai Ladegaard, Ditte Laursen, Christopher Wilhjelm, Louise Rytter Christensen og skipper Christian Nobel.

”Alt i alt var det en kanondag, hvor sejlerne mødtes på tværs af skolerne. Og vi håber, at flere af efterskolerne, der har sejlads på programmet, tager kontakt til os og deltager, når vi gentager arrangementet til foråret. Kapsejladselementet er en del af vores træning, og det her et kanonformat at mødes om,” afslutter Jess Anderson fra Oure Idrætsefterskole.


Vinderne fra Oure strålede efter sejladserne.



Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer