Bådmagasinets billedgalleri

Arcona 400 - svensk svar på en X-båd

15-09-2005 14:24 Hans Henrik15 Sep 2005 12:24 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Vi er i Arcona-land 10 km fra Stockholms centrum. Her forhandles Arcona 370, 400 og 461 af Arcona-ejer Torgney Jansson. Båden bygges i Estland på et svensk-ledet værft. Foto: Troels Lykke

"Vi bliver da inspireret af hinandens både," siger 49-årige Arcona-ejer Torgny Jansson, som flere gange har truffet Niels Jeppesen fra X-Yachts på bådudstillinger.

Men det er nu ingen X-Yachts vi er om bord i, det er en Arcona 400 til 1,5 mio. kroner sejlklar. En båd som før har fået prisen "Sailboat of the Show" på Stockholmsmässen.

Båden er prisbillig, dels fordi du handler i svenske "pesetas" kurs 0,81 og dels fordi båden bygges i Estland med lave håndværkerudgifter.

Vi glider ud gennem små skær og der er jo hamrende smukt blandt træer og små røde træhuse, de 10 kilometer fra Stockholms centrum vi befinder os.

Ud under en bro og vi er i testområdet, Baggens Fjärden.
"Her sejler vi normalt kapsejlads, det er et meget aktivt område for Stockholms sejlere," siger Torgny Jansson, som om vinteren står en del slalom med sin familie.

Vi sejler stille af sted med under tre knob, vinden er svag, lidt for svag til at teste denne sensommerdag, hvor solen ikke ved om den gider kigge frem. Men båden har linierne til at sejle.

Smalt forskib
Det ses af et smalt forskib, et smalt kølprofil med bly i bunden, et ikke for højt camping-fribord, designet af Stefan Qviberg, der i øvrigt selv sejler i en Arcona 400.

I nogle både er 70 procent af energien lagt i indretning og havneophold og 30 procent på sejlegenskaber. På en Arcona 400 er det lige omvendt. Læs testen senere i Bådmagasinet.

Båden forhandles i øvrigt af Wayfarer-sejleren Ove Skovgaard-Mortensen i Hundige Havn.

I det vejr er det useriøst at skrive at den sejler godt, men med de linier gætter vi på, at Arcona 400 vil frem på vandet. Foto: Torgny Jansson



UK-Sailmakers lydløse, flade sejl, er her på en stram Selden Mast. Til kunder i Danmark leveres båden med John Mast. Bemærk genuarulle er under dæk. Foto: Troels Lykke






www.boomarin.se


Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer