Bådmagasinets billedgalleri

Tak for fødselsdagsgaven, skipper!

23-06-2005 12:10 Hans Henrik23 Jun 2005 10:10 - Mick Anderson
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Christian Monberg og Martin Leifeldt fører i Starbåden. Arkivfoto: Per Heegaard.

Efter førstedagen ser det godt ud for store dele af Sejlerlandsholdet, der i denne uge er i Tyskland for at deltage i Kieler Woche.

Rigtigt godt ser det ud for den danske Starbåd med Christian Monberg og Martin Leifeldt, som ligger nummer et i det stærke Starfelt, som også tæller superstjernen Russell Coutts, som sejler Star i det tyske superstævne for første gang siden midt i 80'erne.

Og kiwi'en har måttet sande, at bare fordi man kan få en AC-båd til at dreje rundt på en 5-øre, er det ikke ensbetydende med, at man også kan sejle Star.
En 13. plads og en DSQ er det blevet til i onsdagens to sejladser.

Så det var en helt tilfreds Martin Leifeldt, undertegnede mødte i aftes ved resultatlisten:

"Jamen, det går jo fint," lød hans første kommentar.

"Og så er det jo 23-års fødselsdag i dag, så det er jo en god gave at få."

Ifølge Leifeldt havde danskerne god fart i båden hele vejen rundt.

"På et tidspunkt skal vi gå bagom polske Mateusz Kusznierewicz, der vender lidt senere og kører mod højre i samme spor som os. Så begynder Christian (Monberg red.) at blive nervøs og spørge, om vi går hurtigt nok.

Til det kan jeg kun sige ja, og jeg fortæller Christian, at vi æder os op foran ham ved at sejle både stærkere og hurtigere, og kort efter vender polakken," lyder det fra en meget glad Leifeldt.

Også deres træner er tilfreds med deres præstationer:

"De to unge sejlere også har fået styr på at sejle 'ned ad bakke' og kontrollere feltet, når de ligger forrest," sagde træner Finn 'Beton' Jensen til Bådmagasinet her til morgen, umiddelbart før dagens sejladser blev udskudt på grund af manglende vind.

Kontorfingre og gode resultater
Anders Nyholm har vist sit format og lagde ud med to sejre og ligger nummer 13 i Laserklassen, hvor Paul Goodison og Robert Scheidt ligger forrest i det 171 både store felt.

Henriette Koch og Lene Sommer hænger på i 470'eren med en samlet 11.plads, mens Allan Nørregaard har hevet sin gamle gast, Klaus Naur, med til Tyskland.

"Klaus hoppede bare med Allan i båden, gik ud og viste, hvordan det skal gøres. Og så tog han ind og sov. Hans kontorfingre kunne vist ikke klare mere," lød det med et glimt i øjet fra Peter Krüger i går aftes, da resultatlisten viste, at Nørregaard og Naur er bedste danskere på en 3. plads i 49er-feltet - til trods for at de to ikke sejler sammen, efter de gik hver til sidst efter de missede OL-udtagelsen sidste år.

Klaus Naur arbejder til dagligt i Jyske Bank, og er stand-in for Allan Nørregaards normale gast, Jonatan Persson, der er er forhindret i at deltage.

God start i ny båd
Trine Abrahamsen er kommet godt fra start i sin første Laser Radial-kapsejlads: 6, 2, 32 og 6. Hun ligger lige nu på en samlet 18. plads.

Vi prøver i de kommende dage at få et interview en af de kommende dage med Skovshoved-sejleren om hendes planer for fremtiden.

Nedenfor kan du se de øvrige danskeres resultater.

Bådmagasinet er naturligvis på pletten her i Kiel i de kommende dage, og der kommer løbende historier og billeder her på siden.

Resultater:

Star
1. Christian Monberg & Martin Leifelt, 6 p. (1, 5)

Laser
13. Anders Nyholm, 23 p. (1, 1, 13, 8)
112. Mikkel Bonde 110 p. (30, 26, 36, 18)
133. Kaspar Andresen 130 p. (35, 33, 34, 28)

470, damer
11. Henriette Koch & Lene Sommer, 49 p. (15, 8, 6, 20)

49'er
3. Allan Nørregaard  & Klaus Naur, 8 p. (3, 4, 1)
13. Emil Toft Nielsen & Simon Toft Nielsen 28 p. (5, 11, 12)
18. Peter Krüger Andersen & Michael Risør, 32 p. (12, 10, 10  32)
22. Jonas Warrer & Martin Kirketerp, 36 p. (10, 13, 13)
27. Dennis Dengsø & Ulrik Christensen, 42 p. (19, 11, 12)
50. Peter Hansen & Søren Hansen 71 p. (DNF, 5, OCS)

Yngling
10. Trine Palludan, Christina Otzen, Ida Hartvig, 30 p. (11, 13, 6)

Laser Radial
18. Trine Abrahamsen 46 p. (6, 2, 32, 6)
24. Maiken Schütt 54 p. (19, 20, 4, 11)
30. Alberte Holm Lindberg 62 p. (14, 17, 15, 16)
55. Rie Holm 99 p. (25, 16, 26, 32)

Finn
5. Jonas Høgh-Christensen 19 p. (20%, 2)
9. Thomas Laursen 30 p. (17, 13)
21. Kenneth Bøggild 60 p. (26, 34)
33. Søren Holm 72 p. (BFD, 7)


Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer