Bådmagasinets billedgalleri | Bank versus Selko

Bådmagasinets billedgalleri

Bank versus Selko

02-05-2003 10:25 Hans Henrik02 May 2003 8:25 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

H-BÅDS VERDENSMESTERE: Bo Selko billedet, dobbelt verdensmester, møder nu Bank i Malmø, der også er dobbelt verdensmester. Foto: Troels Lykke.


For en lille uge siden knækkede den dobbelte verdensmester Bo Selko sin mast i et pust på 18 sekundmeter. Frauscher H-båden gravede sig ned på Roskilde Fjord, og en spectra-line som holdt hækstaget knækkkede og det gjorde masten også - lige på midten.

Salingshornene stod derefter og gnavede på Selko's fribord. Indtil gasterne Kenneth Bøggild og Claus Rossing hjalp med at dumpe mast, rig og sejl i vandet.

"Vi burde måske have smidt nogle fendere i toppen, så den blev flydende," siger 36-årige Bo Selko, som i dag fredag får leveret en ny mast fra Nordic Mast. Høj Jensen-sejlene har Selko selv masser af som sejlmager hos Høj Jensen.

Nu møder han Jesper Bank i Malmø, de to har før mødt hinanden i Soling i 1993, hvor Selko godt kunne slå Bank i et par sejladser f.eks. i Kiel.
"Ja, indtil det gjaldt matchrace," siger Selko fra Amager, der sagtens kunne sejle olympisk.

For nyligt blev han spurgt af Sejlunionen om han ville sejle med Peter Ørsted i Starbåden, nu gør Stig Westergaard det. Selko takkede nej.

Hvordan vurderer du Banks chancer i Redgreen Ligaen?
"Det er svært at vurdere. I America's Cup har han selvfølgelig fået en masse timer, men det var med rat på en 81 fods båd, hvor han havde stor hjælp til taktik. Nu er det fleetrace i en tremandsbåd. Men det bliver sjovt med Bank, alle taler om ham," siger Selko.

Vil du gøre noget ekstra for at slå Bank?
"Ved du hvad, det vil jeg ikke bruge ekstra energi på. Den vil jeg ligge i vor egen båd, ellers glemmer vi fokus."

Hvad er Banks styrke?
"Han er kold i nærkampe. Det så vi mod Schumann under OL i 2000."






Udvalgte artikler til salg - GRATIS for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer