Kapsejlads | Ny måle-regel i Danmark?
Tarok er en af de både, der står bag sejlermødet fredag den 12. oktober.

Ny måle-regel i Danmark?

27-09-2012 16:30 Søren Øverup27-09-2012 14:30 - Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

I et samarbejde mellem en række sejlere, ORC organisationen og KDY afholdes der sejlermøde fredag den 12. oktober 2012 fra klokken 17.30-19.30 i KDYs lokaler i Rungsted. Mødet opdeles i tre dele, og først vil Dobbs Davies, som er en af hovedpersonerne i ORC organisationen, give en præsentation af ORC og ORCi reglen. Dette indlæg regner man med vil tage omkring én time, inklusiv tid til at svare på spørgsmål.

Ønske om en fælles måleregel

ORC er ved at blive den helt klart dominerende måleregel i vores "region" af Europa – det vil sige i landene omkring Østersøen og Norge – og der har længe, blandt en række danske sejlere, været et ønske om at få en måleregel, som dels kunne bruges nationalt, men også international. På den måde ville man undgå, at bådene skal være målt til mindst to forskellige regler.

Der har her i efteråret været afholdt VM for ORC både i Helsinki – et VM som samlede over 120 både fra 30 fod og opefter - mange langt over 50 fod!

Royal Ocean Cup

Derefter vil KDY offentliggøre en helt ny kapsejlads begivenhed som er planlagt til at finde sted på Bornholm til efteråret næste år – Royal Ocean Cup. Vi har tidligere her på sitet skrevet om denne begivenhed - KDY søsætter Royal Ocean Cup.

Ny special klub?

Til sidst vil en gruppe af sejlere foreslå en "organisering" af kapsejlere med større kølbåde i Danmark. Det skal blandt andet ske for at sikre et højere sejladsmæssigt niveau og bedre fodslag mellem sejlerne i de sejladser, de ønsker at sejle.

Bådmagasinet har talte med Lars Ive, som er en af sejlerne bag projektet. Lars Ive udtaler:

"Jeg oplever det nok ikke som en erstatning for DH, men vi bliver nødt til at gøre noget, og det ville være fantastisk at få skabt en slags specialklub for større både. Det vil klar blive nemmere at blive enige om, hvilke stævner vi sejler herhjemme, og skulle det lykkedes at blive enige om at sejle efter ORC/ORCi reglen, så vil det være meget nemmere at deltage i udlandet. Den helt store sidegevinst vil naturligvis være, at de udenlandske både, der måtte ønske at dyste i Danmark, kan stille op uden videre. Vi håber, at rigtigt mange vil dukke op – både skippere og crews – og måske bydes der på en forfriskning".

Vel mødt

KDY - Tarok - Soldier Blue

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer