Kapsejlads | 20 skippere klar til Vendée Globe
Samantha Davies stiller op igen - som den eneste kvinde. Foto: Vincent Curutchet/Saveol

20 skippere klar til Vendée Globe

27-09-2012 08:30 Søren Øverup26-09-2012 15:45 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Alene nonstop jorden rundt i en Open 60, syd om Kapp Det Gode Håb, Kap Leeuwin og Kap Horn, uden assistance. Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Sejere bliver det ikke. I år er tyve skippere, blandt dem en kvinde, klare til start. Hvis statistikken holder nogenlunde, vil mindre end ti komme i mål.

Bog, tegneserie, film, app...

Franskmændene, som både er arrangører og dominerende på startlisten, har traditionelt ikke været så aktive og innovative når det gælder formidling, som når det gælder at sejle kapsejlads. Men når de først kommer i omdrejninger, så sker der noget: En officiel bog lanceres 17. okober, en tegneserie 19. oktober, en app 1. november (både til Apple og Android) - og en film i løbet af foråret 2013. Onboard kameraer formidler livet på bådene, og masser af fotos og historier vil strømme os i møde under de ca. 100 dage det står på.

Nye og gamle løver

Mange af navnene på startlisten er velkendte, men nye, unge løver banker også på. Bernard Stamm, Jean-Pierre Dick, Mike Golding og Vincent Riou er i favoritgruppen, sammen med Alex Thomson, hvis han ellers kan holde sammen på sig selv og båden. Zbigniew Gutkowski er den første polak som deltager - han debuterede under det foregående Velux 5 Oceans, hvor han blev nummer to. Startskuddet går 10. november i den franske by Les Sables d'Olonne, som ligger ud mod Biscaya-bugten.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Udvalgte artikler til salg - gratis for abonnenter under Mit Bådmagasin

140
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer