Contender i aktion. Arkivfoto

Kan man være skuffet over en 3. plads til VM?

VM i Contender blev sejlet i sidste uge i USA. Bådmagasinet har modtaget følgende beretning fra Søren Dulong Andreasen, der blev nummer 3 ved stævnet.

07-05-2012 14:58 - Trine Søe

Skuffet over en 3. plads...well, dem som kender mig ved, at det jeg er.

Vi var 2 danskere, der havde taget turen til VM for Contendere i St. Petersburg, altså den St. Petersburg, der ligger Florida, USA. Lars Rasmussen havde valgt også at sejle de Amerikanske Mesterskaber som lå lige inden i samme farvand som VM. Min kone havde valgt, at det skulle jeg ikke, det er begrænset, hvor mange dage hun orkede at være alene med vores 2 piger på 0 og 3 år.

De Amerikanske Mesterskaber

Der blev kun sejlet 1 ud af 3 dage til de Amerikanske Mesterskaber. Tordenbyger og krafig vind på 1. og 3. dagen gjorde det for farligt at sejle (Det må være en anden slags torden, vi har herhjemme). Anden dagen, hvor det blev sejlet, var der let luft, og 58 årige Joachim Happrecht fra Tyskland vandt. Sidst han vandt en titel var vist i 1974, da han blev Europamester i netop Contender. Shappy er en lile let herre, vejer omkring de 59 kg (inklusiv epoxy rester på fingrene), men at han ligefrem ville vinde de Amerikanske Mesterskaber, var jeg sgu lidt overrasket over.

VMs obligatoriske indvejning

VM startede med "the usual" indmåling, ingen problemer her, min båd blev noteret til at veje 83,1 kg, og da minimums vægten er 83, var det ok. Mine 2 ror og 1 sværd var dog alle præcist 180 gram for lette, det synes jeg var lidt underligt, så jeg brokkede mig (efter sigende højlydt). Arrangørerne fandt en anden digital vægt (samme mærke og model) og her vejede begge ror + sværd fuldstændigt det, de skulle. Det gav lidt ballede, da der allerede var en 5-10 stykker, der havde måtte montere ekstra bly på ror og sværd. Jeg fik at vide at mine ting var ok, og jeg hørte aldrig enden på, hvad de gjorde med de andre sejlere., men det har sikkert ikke været sjovt at være check-måler den dag.

Man glemmer altid noget

Formatet for VM var 2 sejladser om dagen i 5 dage, max 10 sejladser og 2 fratrækkere efter 9 sejladser, kort sagt - business as usual. Første sejlads var om tirsdagen. På vej ud til banen opdagede jeg, at min swivel base til storskødet sad noget løst. Kender I det, at når man opdager det, tænker man "åh-shute", og så man husker, at det var den ting, man hele tiden ikke kunne komme på, man havde glemt. Swivel basen havde været afmontoret, så der var mere plads imellem bådene i containeren, og jeg havde godt nok sat den på igen, jeg havde bare ikke fået strammet boltene...Nå jeg fandt en mærkebåd, og de var flinke nok at låne mig en tang og en skruetrækker. Tangen var rustet sammen, men jeg fik løsnet den med skruetrækkeren. Skruetrækkeren var egentligt for stor, men med lidt vold fik jeg strammet skruerne.



Skriv en kommentar

Alle vores læsere kan frit deltage i debatten.
Husk at holde en god, sober tone.
Læs mere om vore retningslinier her >>
Captcha plugin for Joomla from Outsource Online
 

1 Kommentarer

#1 - Sendt d. 05-07-2012 - Kl. 20:14 af lm
super referat - fornøjeligt og velksrevet så man er helt med på forløb og tanker/følelser - glæder mig til at se mere i fremtiden - tak/mvh
 
 

300x250

 

 

 


Få Bådmagasinet til iPad!
For enkelt køb
klik her -
for 12 mdr. abonnement klik her.

 
 
 
 

 

 
 






 

Tilmeld nyhedbrev

 

onlineabo

 

printabo

 
 
 
 

Udvalgte varer til vores abonnementer

 
 
 
 

dit link til bådbranchen

NEILPRYDE SAILS
Reese Marin  40 år med både - dit sikre valg !
North Sails