Stort dansk OL-hold til London: Medaljehåb og lærlinge i samlet flok
Otte både, bemandet med tretten håbefulde og spændte elitesejlere har kvalificeret sig, i hård kamp med både nationale og internationale konkurrenter. Det olympiske sejlerhold har kun været større tre gange siden sejlsport blev en olympisk gren i 1908.
Men bag navnene og klassebetegnelserne gemmer der sig forskellige mennesker - med forskellige tanker, forhåbninger og forventninger til det forestående OL. Hvordan ser de selv på deres olympiske deltagelse? Hvad er deres realistiske målsætninger, og hvorledes ser de selv på deres styrker og svagheder? Det har vi spurgt dem om, og du kan læse svaret i denne artikel.