Fra Suez mod Europa i modvind

30-11--0001 Hans Henrik20 Aug 2009 12:15 - Niels Vejrup Carlsen
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
Kort før Suez går vinden i syd, og vi er euforiske! Medvind for første gang i en måned. Hannelore starter straks på at fabrikere pandekager for at fejre. Hele vejen op gennem Rødehavet har vi haft modvind, og vi har været spændte på de sidste 180 sømil før Suez-kanalen. Den smalle Suez-bugten er berygtet for kraftig nordenvind på grund af bjergene på begge sider. Fantastisk, at vi får medvind.

Men knapt er stakken af pandekager færdig, før vi må bjerge storsejlet. Vinden er taget til den sidste time, og vi har nu stiv kuling på vej ind gennem den store ankerplads ved indsejlingen til Suez-kanalen. Ungerne bliver gennet ned i kahytten og lugen lukket for dem og pandekagerne. Der kan også blive for meget medvind.

Sandstorm til søs
Der er bevægelse blandt containerskibene. Nogle er på vej ind gennem indsejlingsbøjerne, andre ligger og venter. I den grove sø smyger vi os langs bøjerne så langt fra de overhalende kolosser som muligt. Tæt på kanalens munding bliver vandet grumset af sand, der piskes op af bølgerne. I selve mundingen er vi i læ for den værste sø, men til gengæld havner vi i en vaskeægte sandstorm.

Vi har 45 knob i ryggen, voldsom medstrøm og nul sigt. For ikke at forpasse ind-sejlingen til Suez Canal Yacht Club er vi nødt til at vende helt rundt og gå bag om et italiensk containerskib, der er ved at overhale os. Der er så meget sand i luften, at vi har svært ved at orientere os. Marinaen har på VHF lovet at komme ud og hjælpe os med at få fat på en af deres store mooringsbøjer. Men hvor bliver båden af? I sandtågerne ser vi i stedet 4 mænd, der står og vinker inde på land.

Til vores rædsel opdager vi, at de vil have os til at lægge til ved en bro. Det er for snævert at starte forfra, der er ingen vej tilbage. Der skal findes fendere frem, og det skal gå hurtigt!

Vi når at få to fendere på siden, inden vi lander i stormende kuling for fuld musik. Søen langs broen er ret grov, så ungerne og Hannelore kaster sig i land og holder Jonna fra sammen med de 4 ægyptere på broen. Imens skælder jeg marinafolkene hæder og ære fra og flår fendere frem, så vi kan fortøje båden.
Når enden er god ... Der er gult sand overalt, så Jonna får sit første spul med vandslange siden Port Moresby i Stillehavet. Vi graver indisk champagne frem og er lykkelige. Vi har klaret Rødehavet!

Tålmodighed og baksheesh
I støvede Suez nyder vi et fix på internet-cafe, og at vi for første gang i 1½ måned kan købe ost, smør, chokolade og andet guf. Ellers vil vi bare gerne hurtigt videre til Ismailia, der ligger midt i den 160 km lange gravede kanal, der forbinder Rødehavet med Middelhavet.

Men i Ægypten er tålmodighed en vigtig dyd. Først efter 3 dages venten får vi en lods. Lodsernes ophold om bord er næsten lige så frygtet som modvinden i Rødehavet. Rygterne fyger om tiggeri, tyveri, trusler og bare dårlig opførsel.

Vores lods viser sig nu at være et behageligt menneske – selvom vi ikke slipper uden om lille bestikkelse til sidst. Uden baksheesh, ingen ydelser i Ægypten.-Vi sejler gennem et goldt landskab. Til bagbord kan vi skimte toppen af grønne palmer bag en sandvold. Til styrbord ligger Sinais ørken. For hver 500 meter står skilderhuse med bevæbnede soldater. Efter mørkets frembrud skal der ankres op med lodsen om bord, men for høje omdrejninger slipper vi heldigvis lige forbi det sidste checkpoint i skumringen. I buldermørke lister vi ind i Ismalia efter at have været ved at baldre ind i ubelyste bøjer og fiskejoller. Nu mangler vi kun et lille hug, så er vi i Middelhavet. Men først skal vi lige se pyramiderne og Cairo.

Middelhavet i vente
Fra Ismailia til Port Said starter vi i en tæt morgen-tåge, der først brænder af, da solen begynder at varme efter 9. Vi kan høre de skræmmende store bulderbasser, der kommer mod os nordfra, længe før vi kan ane dem som skygger i tågen. Vi holder os helt ude til siden. Bøjerne dukker op af tågen lige tids nok til, at vi kan nå at undvige de kantede jernkonstruktioner, og små fiskejoller padler rundt i den mælkede grød.

Sidst på eftermiddagen når vi Port Saids virvar af færgetrafik, fiskeskibe, travle lodsbåde og store kommercielle skibe på vej til og fra Suez-kanalen. Vores lods hopper over på en stor lodsbåd, og så er det ellers ud i Middel- havet. Fra Ismailia tjekker man helt ud af landet, så vi kan ikke gøre holdt, selvom vinden har frisket til 30 knob – lige imod.

Bølgerne står ind over de store havnemoler, og Hannelore og jeg trækker i søtøjet. Vi føler os temmelig slidte, men får sejlene op og går ud i det sidste stykke hav på denne tur – det længe ventede Middelhav! Vi bjæffer nogle spagfærdige hurraer over at være ”næsten hjemme”. Der er 999 sømil til Sicilien.

2009-09-02 04:11:15 af lwcofqv

5y3jIS yipbnqwmwoqb, [url=http://tybxvzrawuxi.com/]tybxvzrawuxi[/url], [link=http://ccteqanqfhsx.com/]ccteqanqfhsx[/link], http://ewmwlpmjylfb.com/
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer