fbpx

Yamarin 6230

Inkluder i Newsletter: Ja

Finske Yamarin indretter sig lige så smart som de dyreste sportsvogne på landevejen med denne nye model 6230 walkaround. Kalechen gemmes af vejen et sted, hvor den hverken generer indretningen af båden eller synet af den. Modsat alle andre har finnerne fundet plads til en garage til kalechen foran vindspejlet, hvor det kun er et par rustfri kalechebøjler, der røber, hvad der foregår.
Model 6230 er Yamarins første bud på en større walkaroundbåd, og den har fået en noget typisk udformning for værftet, der lægger hovedvægt på daycruisertyper. WA'eren er blevet en temmelig beboelsesvenlig WA'er, hvormed pladsen til mere praktiske og aktive funktioner til f.eks. fiskeri er nedtonet. Yamarin'en har bl.a. den største kahyt i sin klasse, til gengæld er cockpittet også blevet noget trangt.
Bådmagasinet har haft lejlighed til at sejle Yamarin'en med den nye Yamaha 150 hk HPDI-motor, der virker som en meget vellykket kombination. HPDI'en kører elektronisk styret med benzinindsprøjtning under højtryk, direkte i cylindrene, hvilket er Yamahas bud på fremtidens totaktsmotor. Den har ingen mærkbar røgudvikling eller lugtgene i tomgang, hvor den kører fuldkommen "rent" på et fast omdrejningstal som en firetakter, men den har totakterens dejlige rå ryk, som bringer båden hurtigt op i planing. Båden er nogenlunde svært bygget med en egenvægt på over 1000 kg, og sejler på en dejligt sødygtig og storbådsagtig måde.

Yamarin 6230
Længde 6,17 m
Bredde 2,48 m
Vægt u. motor 1050 kg
Brændstof 140 l
Motor 115-200 hk
Pris, båd 216.900 kr
Båd som testet 324.400 kr
med Yamaha 150 hk HDPI
Import:
Øsby Smedene, 74 58 45 90,
Engstrøm Marine, 32 64 20 00









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *