fbpx

Askeladden 585 Freestyle

Inkluder i Newsletter: Ja

Her er daycruiseren, der vil være større, end den er. Askeladden 585 Freestyle dyrker virkelig "freestyle" i indretningen af cockpittet, for værftet får en masse ud af pladsen her. Båden har faktisk fået to cockpits, og minsandten, om tricket ikke lykkes. Det fungerer, uden man føler, at båden er blevet klemt i indretningen.
585'eren har forrest et godt, intimt og dejlig velpolstret cockpit med siddeplads til fire, heraf findes de tre pladser i et højt og tykt "skot", opbygget i glasfiber, som danner adskillelsen til et pænt lille agtercockpit. Al polstring er tyk og med et særligt, kraftigt plasticagtigt stof, der alligevel virker som at sidde på tekstil.
De tykke ryglæn i siddepladserne rummer vask, komfur og stuveplads i klassisk norsk motorbådstil. Meget fikst er vandhanen til håndvasken samtidig bruser i agtercockpittet, som sikkert vil blive brugt flittigt til badning og vandpjask, når man har børn med ude.
Agtercockpittet er enkelt og robust indrettet med langsgående klapbænke, og et klapbord fældet ind i agterspejlet. Båden leveres med en rummelig kaleche til det forreste cockpit, så man både kan have læ og udendørs aktivitetsmuligheder som f.eks. fiskeri på en frisk forårsdag.
Forude er Askeladden 585 enkelt og praktisk indrettet. Den har en veldimensioneret skydedør ned til forkahytten, hvis køje kan tage to voksne og et mindre barn til overnatning. Skydedøren løber udvendigt på skottet, hvilket forhindrer en smart amerikansk løsning for adgangen til fordækket med indstøbte trin. Det problem har værftet løst enkelt og funktionelt med en stige af rustfri rør.
En daycruiser skal gerne kunne komme langt omkring, og det lader Askeladden 585 Freestyle til at kunne leve op til. Skroget sejler, som om det har en relativt dyb V-bund, men bundvinklen er ikke opgivet. Den svinger glimrende og sporsikkert og virker sødygtig.
Båden er beregnet til maks. 135 hk, hvormed den værftsopgives til at spæne 42 knob. Testbåden var udstyret med en 90 hk Mercury 4-takter, som virkede ganske kompetent til båden. Med siddepladserne pænt fremme i båden er balancen så god, at der ikke er behov for en specielt kraftig maskine til at præstere en god acceleration. Den er over planingstærskelen omkring 13 knob og løber først "frit" ved 17-18 knob, men det sødygtige skrog tillader også ret høj cruisingfart. Topfarten var 32 knob, hvilket svarer præcis til værftets opgivelse for 90 hk. Overdrivelser er heldigvis ikke nordmændenes stærke side.
Under sejladsen bemærker vi en speciel fordel ved det todelte cockpit og de høje rygge på de midterste siddepladser. De dæmper motorlyden så meget, at det næsten føles som at sejle med en veldæmpet indenbordsmotor.




Seneste nyheder





Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *