fbpx

Sessa Ocean Tiburon 20, Janmor 530, Mazury 560

Inkluder i Newsletter: Ja

Det er ikke altid mængden af luksus eller størrelsen som tæller. På det store bådmarkedet gælder det om at finde den perfekte båd til pengepungen og brugsområdet. Og måske skulle vi have sagt ”enkle” om disse tre både, for sammenhængen mellem pris og bådenes enkle løsninger er påfaldende. Eller sagt på en anden måde: Man får hvad man betaler for og det man ser. Med andre ord er vore tre testmodeller usnobbede og kan give ejeren meget glæde for pengene.
De tre både er alle af typen ”walk-around”. Med et rent, selvlænsende cockpit og en lille kahyt under dæk.
Sidedækkene er rimelig brede så det er let at bevæge sig fremad. Det giver dog mindre volumen i kahytten. Men bedre plads ude. I alle tre både er der V-køje, men hvor ofte man overnatter i en båd som denne, er et andet spørgsmål. Pladsen rækker kun lige til to. Madrasserne er tynde og der er begrænset komfort. Man skal være meget ivrig for at sove i båden hvis man tager flere nætter i træk. Mest af alt vil vi tro at pladsen under dæk vil blive benyttet som stuverum, men det kan være fint at have køjerne. Enten man skal tage en hel nat eller bare sove nogle timer i venten på at klokken skal nærme sig det rigtige tidspunkt for fiskeri.
Bådene har også nogle andre stærke sider. De er alle tre letplanende og kræver moderate motorer. En 60 hestes klarer sig fint. Resultatet bliver en fornuftig pakkepris og en totalvægt som er fordelagtig hvis båden skal trailes. Det er et plus for disse kompakte WA-både: De kan stå hjemme på traileren og så tages med til spændende havne og nye fiskepladser.
Vi tror faktisk, at det er her disse tre både rammer plet. Hele konceptet og den forholdsvis store udeplads gør bådene velegnet til sportsfiskeri. Eller dykning. Bådene vil nok blive vurderet som lidt for spartanske som familiebåde. Det ses omgående med et blik på sæderne. Skal man have optimal komfort selv i denne størrelse båd, har andre både mere at byde på.
På baggrund af dette, vurderer vi ikke bådene som familiebåde, men mere som aktivitetsbåde. Og som sådan scorer alle tre mange point.
En enkel indretning giver fin dørkplads. Her kan man trække fisken om bord ude at være bange for at få fiskeblod på teakdørken eller hynderne.
Efter fisketuren kan hele agterdækket bare spules rent. Her tåler det meste vand og drænes gennem lænsehullerne.
Under dørken har alle tank og anvendelige stuverum.
Læ bag vindspejlet er omtrent som man finder det på en almindelig skærgårdsjeep. Ingen af bådene havde kaleche - som f.eks. Askeladden og Yamarin. Men, så er de også i en anden prisklasse.
Sessa bygges i Italien og har et lidt mere traditionelt skrog og design end de to polakkere Janmor og Mazury.

Janmor kontra Mazury
De to sidstnævnte er overraskende ens. Begge har normale V-bundsskrog og sejler fint i almindelige sving. Vi havde 40-50 cm bølger i farvandet udenfor Svendborg og det klarede bådene på en overraskende god måde. Den største forskel på Janmor kontra Mazury er motoriseringen. Den ene med en Johnson 4-takter på 60 hk. Den anden med en Evinrude E-Tech 2-takter. Først sejlede vi med 4-takteren. Den er meget stille i gang og får hurtigt båden op og plane. Men når man så hopper til båden med 2-takteren, oplever man virkelig forskellen. E-Tech motoren har en lidt mere aggressiv motorlyd og accelerationen er meget hurtigere end 4-takteren. Så man må vurdere hvad der er vigtigst for brugsområdet. God acceleration eller et så behageligt støj-niveau som muligt? Hvis der er tvivl, vil vi nok vælge 4-takteren. Netop med tanke på det lave støjniveau i tomgang en time eller to med fiskesnøren ude. Fordelen med E-Tech motoren skal også nævne - den har en fornuftigere pris og lavere vægt. Et argument mere når totalvægten på traileren skal vurderes.
Eftersom de to er meget ens, kan vi tage en mere detaljeret sammenligning. Mazury er mest moderne i designet og har mørkeblåt skrog med moderne staffering. Janmor ser lidt mere sat ud, er helhvid og med mindre staffering. Begge har et lille ”bovspryd” med ankerrulle. Janmor har tre klamper fremme, en lille siddeplads foran på kahytten og en stor ventilationsluge. På Mazury er lugen lille og kan ikke bruges som flugtvej. Begge har fin pulpit rundt om fordækket og bøjle på vindspejlet.
Fællesnævner er også at der kun er en førerstol - på Janmor er den rigtig behagelig og polstret. På Mazury er den i ren plast. Konen må altså sidde på bænken agter, og der scorer Janmor point med bedre hynder og et højt, polstret rygstøtte. Ved siden af bænken er der direkte udgang til en lille badeplatform med lejder. På Mazury’en er udgangen ikke helt så god.
Instrumentpanelet på begge er enkelt. Mazury har en lille træplade med plads til to instrumenter. På Janmor er det hele i hvidt plast og meget enklere. Her er plusset at motorkontrollen er nede i et hak, men rattet er placeret i en stilling som bliver helt uergonomisk når man sidder. På Mazury’en er det lidt bedre, men motorkontrollen er
monteret på siden, og det giver en dårlig arbejdsstilling når håndtaget skal bruges. I begge både er det faktisk bedst at stå op og styre.
Kahytsindgangen på begge har simple døre/luger som delvis kan fjernes og selve indgangen er acceptabel. Janmor har lidt bedre størrelse på køjerne, men tynde madrasser med hvidt kunstlæder og helstøbt indertag. Spartansk!
På Mazury finder vi den samme enkle dør, polstring i taget og køjer med blåt kunstlæder, der ikke er behagelige at ligge på - de bliver hurtigt lidt fugtigt. Værre er det at hynderne er for tynde.
En overnatning kunne godt fungere, men man ville helt sikkert vågne med ondt i ryggen. Og jeg er helt overbevist om at de fleste kvinder skal overtales med rejer og meget kold hvid-
vin for at se positivt på en overnatning i en af disse kahytter …
Når man sammenligner disse to både, kommer de ud med næsten lige mange plusser og minusser.

Sessa
Vi havde også en Sessa med. Lidt kede-ligere i designet og her er førerpladsen også meget enkel og bedst når man står. Vil man sidde ned, vippes et enkelt sæde op. Sædet er ens på begge sider, men her er kun siddehynder og ikke noget rygstøtte. Langt fra luksus.
Et kig ind i kahytten afslører en enkel men faktisk hyggelig kahyt med pænt afsluttende polstringer - blandt andet i loftet.
Sessa får også pluspoint for kraftige lænseslanger med dobbelte slangeklemmer og gedigne haner.
Som udgangspunkt skulle man tro at Sessa kommer dårligere ud med sit mere moderate V-skrog. Men den klarer sig overraskende godt i bølger på en halv meter. Går støt og roligt. Sejler fint gennem normale sving, men løfter agterskibet, hvis den lægges ind i alt for skarpe sving.
Den største overraskelse er imidlertid, at Sessa virker langt mere velbygget og kompakt end de to andre. Det gør at den føles rimelig sikker og rolig, mens de to andre - og specielt Mazury med 2-takter - virker livligere og mere sporty. Ydermere har Sessa en skrogform som gør den mere stabil - en egenskab som kan være et plus når man ligger ude i Kattegat og fisker.
I denne WA-klasse, både med tanke på størrelse og pris, har Sessa og de andre klart konkurrence fra Jeanneau og Beneteau. Til sammenligning kan vi også nævne polske Galeon, mens WA-modeller fra Askeladden, Yanmarin og andre hurtigt havner en prisklasse eller to højere oppe.
Vurderet ud fra pris, er alle tre både interessante med et øremærket brugsområde. Altså mere sportsfiskeri og dykning end familieture hvor komfort med bedre sæder og bænke hurtigt bliver et familiært krav. Når det gælder teknisk kvalitet, vælger vi Sessa. Er moderne design vigtigst, vinder Mazury. Mens Janmor lander midt i mellem.
Som vi sagde i starten - det gælder om at finde lige den båd der passer til brugsområdet. Selv om alle tre er enkle,
kan de give stor glæde til den som jagter en båd, der kan trailes, og hvor stangholdere og robust indretning står på ønskelisten. Selvdrænende dørk har alle tre, og det betyder at bådene er rimelig sikre, selv hvis der kommer lidt vand på dækket. Kahytten vil vi mest definere som et stort stuverum med mulighed for en overnatning eller to.
Som walk-around båd får man lidt mere beskyttelse i den lille kahyt i forhold til en åben skærgårdsjeep.
Men det bedste af alt - bådene har en fornuftig pris, der gør dem interessante for mange. Hvilken af de tre man skal vælge, vil antagelig ende op med personlige synspunkter på design og detaljer.

SESSA OCEAN TIBURON 20

  • Velbygget
  • Pænest kahyt

  • Enkle sæder
  • Gammeldags design

    Længde/bredde: 5,80/2,40 m
    Vægt: (kun båd) 820 kg
    Motor maks.: 100 hk
    Antal personer: 6 stk.
    Pris: (båd og motor) fra 135.700 kr.
    Båden venligst udlånt af Vestfyns Marinecenter, tlf. 64 41 03 45


    JANMOR 530
  • Stol/agterbænk
  • Siddeplads fremme

  • Ratplacering
  • Kedelig forkahyt

    Længde/bredde: 5,30/2,33 m
    Vægt: (kun båd) 480 kg
    Motor maks.: 90 hk
    Antal personer: 5 stk.
    Pris: (båd og motor) fra 135.995 kr.
    Båden venligst udlånt af K-Marine, tlf. 62 21 70 38


    MAZURY 560
  • Moderne design
  • Lidt sporty

  • Lille luge
  • Stol/siddepladser

    Længde/bredde: 5,60/2,35 m
    Vægt: (kun båd) 550 kg
    Motor maks.: 120 hk
    Antal personer: 5 stk.
    Pris: (båd og motor) fra: 150.000 kr.
    Båden venligst udlånt af K-Marine, tlf. 62 21 70 38








Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 





Udvalgte artikler *