fbpx

Viksund 340 St. Cruz

Inkluder i Newsletter: Ja

Artikelindeks

Den norske producent Viksund er kendt for sine robuste og sødygtige både. Firmaet blev etableret i 1966 og de første modeller blev udviklet over kraftige, men langsomtgående deplacementskrog. Volumenmodellerne blev 27 fods Columbi og 31 fods Goldfish. De blev også leveret med rig og var markedet første motorsejlere. I 1970’erne blev disse både regnet som meget sødygtige. Skrogene blev også benyttet til professionelle fiske-både og blev blandt andet eksporteret til Færøerne, Grønland og Afrikas kyster. Bare til Færøerne blev der leveret over 80 både. Nu er det moderne planende og hurtiggående både på 31, 34 og 36 fod som står på programmet. Men Viksund har fortsat beholdt sit rygte og bruger ”tryghed til søs” som sit slogan også i dag.
Vi har prøvesejlet Viksund 340 St. Cruz med flybridge. Båden har været på markedet nogle år, men har nu fået en ny indretning.
Om bord finder man en separat ”owners cabin” forude med en stor dobbeltseng, en separat midterkahyt med en voksen dobbelt-køje og mulighed for en ekstra barneseng. Der er et rummeligt toiletrum med egen brusekabine og elektrisk vifte. Takket være stor volumen i skroget, er det god plads under dæk og fuld ståhøjde hele vejen. Her kan en familie på 4-5 personer have det komfortabelt selv på lange ferieture. Alt plads er udnyttet til skabe og stuverum med plads nok til meget feriebagage. Der er ventilationsmulighed gennem taglugen i forkahytten og oplukkelige koøjer i skrogsiden.
Dækssalonen entres via en bred skydedør og har en fin U-formet sofagruppe med stort spisebord. I bordets sokkel er det et lille barskab. Behagelig førerstol og et komplet pantry agter med ovn, mange skuffer og skabe. Arbejdshøjden er rigtig. Fra sofa-gruppen er der fint udsyn - både i havn og mens båden er i fart. Et skydevindue i hver side giver ventilation på varme dage. I taget er der fire spotlights og to større lamper. Man sidder godt i den indstillelige fører-stol med udmærket udsyn. Lige foran føreren er der plads til kortplotter. Skal man bruge papirkort, kan plotteren lægges ned. Med kortplotteren opslået, er det vanskeligt at læse instrumenterne længere fremme på instrumentpanelet, men bortset fra det fungerer førerpladsen som den skal. Tre kraftige vinduesviskere med parallelarm sikrer udsynet i regnvejr.

Udvendigt
Agterdækket er velegnet til et løst bord og stole. Taget, som er en del af flybridgen, er trukket godt agterud. På testbåden var der kaleche på siderne og agter. Det giver et ekstra tørt hjørne og reducerer fugtigheden inde i båden. Flybridgen entres vis en kraftig, flytbar stige. En solid luge i glas og aluminium giver et tæt tag selv om regnen vælter ned. Ydermere er der en lav kaleche som dækker hele flybridgen - den bruger man mest i havn. På flybridgen er der en førerplads med separat stol og en dobbeltstol - alt betrukket med marineblåt kalechestof. Passagerstolen har vipperyg og sammen med bænken agterude kan der blive en lille sofagruppe med et ovalt cocktailbord. Den bageste bænk kan let ændres til en solseng. Fra flybridgen har man et førsteklasses udsyn ved trange havnemanøvrer. Det fremoverliggende vindspejl tager af for fartvinden og er solidt med en kraftig aluminiumsramme.
Badeplatformen nås gennem egen låge i agterspejlet. Selve platformen er rektangulær, ren og med god plads til badning. En bade/redningsleider ligger i en lille ”lomme” på agterkanten. I bagbord side er monteret et elektrisk ankerspil.
Sidedækket er bredt nok til at fordækket kan entres på en sikker måde. Der er en langsgående håndliste på flybridgen og søgelænder rundt om hele fordækket. Netop her opdager man at Viksund 340 er bedre udstyret end mange konkurrenter - der er en kraftig rørdimension på søgelænderet. Der findes to fortøjningsklamper på hver side.
Under det selvlænsende agterdæk ligger motorrummet og de fleste tekniske installationer. En stor luge i bagbord side af dækket giver fin adgang til motorrummet, men et par trin havde gjort det lettere at komme derned. Hele rummet under agterdækket er kæmpestort. Mange af bådene leveres med to motorer og en alternativ installation er med motoren længere fremme og aksler. Testbåden havde en motor - den nye Volvo Penta D6-motor på 310 hk og duoprop drev. Med denne installation er der god plads i motorrummet. På forkanten sidder dieseltanken på 660 liter. Med en D6-motor får båden en lang aktionsradius. Vandtanken rummer 300 liter og septiktanken tager 130 liter. Det som virkelig imponerer er et meget velorganiseret motorrum. Batterier, lader og landstrøms-enheden sidder eksemplarisk samlet på et sted i bagbord side. Der er let adgang til motor, tanke, slanger, lukkehaner og gennemføringer. Lydisolationsmåtterne under lugen er tykke og hele hovedskottet fremefter er også beklædt med den samme type måtte. Godt, men man kan sikkert vinde endnu nogle decibel ved at isolere bedre på nogle mindre flader. I det store og hele er maskinrummet usædvanligt stort, ryddeligt og servicevenligt. En lille dørk er lagt ind foran motoren. Den er i teaklaminat og burde helt klart være et aluminiumsprofil. Så havde det hele set endnu mere professionelt ud. D6-motoren er som udgangspunkt en ganske stor motor. I dette motorrum virker den næsten lille at se på …









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *