Nåede at sejle jorden rundt....

Eksklusivt interview med Liebergreen: Jeg sejler båden hjem!

04-04-2013 17:21 Øyvind Bordal04-04-2013 15:07 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Bådmagasinet har som det eneste medie talt med Christian Liebergreen. Danskeren har lige nu fokus på det praktiske arbejde med båden, og fortæller at han glæder sig over at han nåede at krydse sit eget spor, og passere en linje mellem Brest og Lizard. Denne linje kan regnes som en mållinje i jorden rundt-sammenhæng. Dermed har Christian Liebergreen faktisk gennemført en fuld solosejlads jorden rundt.

Ikke hjem i en flyver!

"Jeg har det egentlig rigtig godt» fortæller han på en satelittelefon fra Torquay. «Lige nu fokuserer jeg på det praktiske, og jeg synes jeg har fået god hjælp fra alle sider. Det føles godt at være sikkert i havn, og jeg har ret godt styr på båden og situationen i det hele taget, synes jeg. Planen er at få sat en ny mast på båden og sejle den hjem – det er vigtigt for mig at fuldføre turen. Jeg giver ikke op, og har bestemt ikke tænkt mig at ankomme Danmark i en flyver.»

En kamp 

Den danske jordomsejler blev ramt af mastehavari få dage før ankomst til Skagen, efter at have tilbragt omkring 260 døgn om bord på sin 10 meter lange sejlbåd. De seneste to uger har hans liv været en kamp, med stærk modvind, store bølger, kulde og fugt. Jonna har senest krydset det nordlige Atlanterhav og Biscayabugten, og havde lige ankommet den engelske kanal, da ulykken ramte.

Op i masten! 

«Det begyndte allerede onsdag morgen», fortæller Liebergreen. «Jeg sejlede kryds i stærk vind, 13-14 sekundmeter, da bagbord undervant knækkede. Straks vendte jeg over på den anden halser, for at aflaste riggen. Jeg faldt derefter af, og sejlede i medvind, så jeg bedre kunne komme op i masten. Planen var at sætte en spectraline op, som erstatning for det knækkede vant. Det var ikke let i bølgerne, at holde sig fast og få sat den nye line i, og jeg fik da også nogle tæsk der oppe. I fem graders varme og stærk vind var det også skide koldt og svært at arbejde. Men det lykkedes. Bagefter strammede jeg linen op over flere omgange, så den kunne støtte riggen ordentlig. Så fortsatte jeg sejladsen. Det gik rigtig godt, og jeg havde ingen problemer.»

Hele riggen i vandet 

«Om aftenen var jeg under dæk og spise aftensmad, da der lød et højt smæld. Jeg vidste egentlig straks hvad der var sket, og løb op for at checke. Der første jeg så, var agterstaget der lå ud over siden. Når jeg kiggede forud, så jeg hele riggen ligge i vandet. Et par sekunder overvejde jeg om der var fare på færde, men hurtigt så jeg at båden var tæt, og ikke havde nogen alvorlige skader. Jeg ringede Peter Hancke, en af mine support-personer, og vi diskuterede situationen kort. SOK blev varslet. Derefter begyndte jeg at klippe wirene over, og gøre klart til at kappe masten med en vinkelsliber, så den ikke skulle skade båden. Det forløb fint, og meget hurtigt efter var der en redningsbåd på plads. De sendte en mand om bord.»

Ikke kæresten, men Gary...

«Jeg havde jo regnet med at det første menneske der skulle komme om bord, ville være min kæreste, og at det skulle ske i Skagen Havn. Nu lå jeg udenfor den engelske kyst, og om bord kom en 50 år gammel mand ved navn Gary. Ikke lige hvad jeg havde håbet...men han blev om bord, og vi snakkede godt sammen på vej ind.»

Støtte på vej 

«Det var faktisk meget rart at komme i land, og føle at at folk var interesserte og hjælpsomme. Jeg gik straks i gang med at rydde op og sørge for båden. Det er nok meget godt at have fokus på alt det praktiske. Jeg ved, at min kæreste er på vej herovre sammen med Jan og Peter, og jeg glæder mig meget til at se dem, og få en bøf og en stor øl i aften. Det er meget mærkeligt, men lysten er egentlig ikke stor – jeg har levet så simpelt i så lang tid, og jeg havde ikke sluppet tanken løs på alle fristelserne på land endnu. Der var jo stadig et stykke hjem.»

Undersøger hvad der gik galt 

De sidste to uger har været de hårdeste på hele turen – det har været koldt, mørkt, alt har været vådt, det har været modvind, blæst og voldsom sø. Alt bliver jo hverdag, men det har været meget hårdt her til sidst! Nu er jeg ved at undersøge hvad der gik galt. Det er ikke klarlagt endnu, men jeg ved at det faktisk var styrbord vant der knækkede – altså ikke det undervant på bagbord side, som jeg havde udskiftet med en spectraline. Præcis hvad der er sket, må vi undersøge nærmere, når de andre kommer herned.

Ikke færdig endnu

«Det er godt at tænke på at jeg nåede at krydse mit eget spor. Så jeg har jo gennemført en solo-sejlads jorden rundt, selv om jeg ikke nåede hele vejen tilbage til udgangspunktet. Og som sagt er jeg ikke færdig endnu. Jeg agter at sejle den her båd hele vejen til Skagen!»

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer