Hvis storebror kan...

22-08-2009 Hans Henrik22 Aug 2009 6:35 - Øyvind Bordal
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Abigail Sunderland støttes af sin familie, i sin ambition om at blive den yngste nogensinde, til at sejle alene jorden rundt - nonstop og uden assistance. Rejsen kan starte allerede til november.

Om få dage sejler engelske 16 år gamle Mike Perham ind til England, og dermed bliver han verdens yngste alene-sejler jorden rundt. Mike er nogle måneder ældre end den nuværende rekordindehaver, amerikanske Zac Sunderland, som fuldførte sin rejse i juli.

Også mig!
Men alerede nu har Zacs lillesøster stampet i gulvet og sagt, som lillesøstre nu gør, at det der, det vil jeg også! Hvis det lykkes at finde en sponsor til at punge ud med de par millioner sådan en tur koster, så lægger Abby afsted.

Erfarne sejlere
Familien Sunderland er en rigtig sejlerfamilie, og børnene er mere eller mindre vokset op i sejlbåd, så det er tale om endda meget erfarne sejlere, på trods af deres unge alder. Ikke desto mindre har der været mange kritiske røster fremme, som hævder at det er uforsvarligt at slippe så unge mennesker afsted på en så farlig og krævende sejlads.

Pink Lady
Abby Sunderlands udmelding kommer kort efter at endnu en teenage-pige, australske Jessica Watson, annoncerede sit angreb på "alders-verdens-rekorden" jorden rundt. Frk. Watson lægger afsted i et passende fartøj: En lyserød, 34-fods båd ved navn "Pink Lady".

Hvad tænker du?
Begge piger agter at sejle nonstop, og uden assistance. Har du en kommentar til den nye teenage-dille, er du velkommen til at komme med den i kommentarfeltet her nedenfor.
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer