Tid til at drømme sig væk igen med familien Beha Erichsen og skibet Havana. Foto: TV2.

Ny sæson af 'Kurs mod fjerne kyster' - vi glæder os allerede

11-01-2017 15:47 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Hele Danmark kan godt begynde at glæde sig til fjerde og sidste sæson af det populære TV2 program, "Kurs mod fjerne kyster", hvor man følger familien Beha Erichsen og båden Havana. Fjerde sæson kommer til at omhandle rejsen fra Indonesien og hjem til Danmark.

I den sidste sæson kan du opleve, hvordan familien på land kommer helt tæt på de frygtindgydende komodoveraner og de truede orangutanger. Vi skal selvfølgelig heller ikke snydes for nogle storslåede dykkeroplevelser og livet til søs på en båd, der har sejlet Jorden rundt. Her er plads til store drømme og inspiration, hvis man er til langsturssejlads

"Det er en smule vemodigt at skulle sætte et punktum for jordomsejlingen, men samtidig er det også dejligt, fordi vi så har bedre plads til at drømme videre om næste rejse", fortæller Mikkel Beha Erichsen til TV2.

Familien Beha Erichsen valgte ikke at sejle gennem Aden Bugten hjem på grund af piratfrygt. Derfor sejlede de til Singapore, hvor Havana kom om bord på Mogens Mærsk for at blive fragtet til Europa. Tilbage i Europa sejler drengene det sidste stykke hjem til Danmark, hvor der ventede dem en hjemkomst, hvor cirka 20.000 mennesker bød dem velkommen hjem. Glæd dig allerede nu til den kommende sæson - det gør vi her på redaktionen.

"Kurs mod fjerne kyster" får premiere den 31. januar 2017. Du vil hver uge her på Baadmagasinet.dk kunne se en trailer for uges program.

Udvalgte varer til vores abonnementer

135
Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer