Søgeresultater | Sejl-rekord? Gennaker på 1300 kvm

Sejl-rekord? Gennaker på 1300 kvm

28-11-2002 13:35 Hans Henrik28 Nov 2002 12:35 - Troels Lykke
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen
"Om det er dyrt? Ikke i forhold til bådenes pris," siger sejl-mager Jens Christensen, medejer af North Sails. "Oprinde-lig udgjorde sejlene 5-10 procent af en ny båds pris. I dag er det 3-4 procent."
Sejlloftet har netop produceret et monster af en gennaker på 1298 kvadratmeter - nok til at dække to moderne villagrunde. Det imponerende sejl skal sidde på en netop søsat Baltic 147, der ejes af den tyske rigmand Hasso Plattner, der i parentes bemærket har været kunde hos North Sails i Danmark siden sejlloftets start som "Sejlmagerne", da han købte sejl til sin 470-jolle.
Gennakeren har et forlig på 52,8 meter. Den er lavet i en kombination af 1,5 oz og 2,5 ounce hvid spilerdug. Til bjærgning og sætning er der bygget en enorm spilerstrømpe med en åbning på 120 cm, hvor der sidder en kulfiberring.
North Sails har leveret hele garderoben til den nye båd. Alle andre sejl er bygget efter 3DL-metoden, som foregår i Minden, USA, efter design fra København. Ét sejl mere er dog blevet fremstillet i København, et såkaldt Code 0 forsejl, der er et flyvesejl på 624 kvm, som sættes fra mastetop til stævnspids uden brug af stag. Sejlet er limet sammen efter den nye ultralydsmetode.
Noget forstag bliver det alligevel til, for i forliget er indbyg-get en specialfremstillet 19 mm uhyggeligt stærk line af PBO fibre, der er en videreudvikling af Kevlar. Det betyder at forligstovværket er halv så tykt som almindelig Kevlartov, men en tredjedel stærkere! Sejlet håndteres som rullesejl med rullefurler-beslag, som trækkes med en endeløs line fra et hydraulisk spil bag masten.
"Det tager tre minutter at hale sejlet til tops. Her sætter vi det med 8 tons træk, og fæstner med en aflaster. Derpå efterspændes det hydraulisk til et forstagstræk på 11 tons," fortæller Jens Christensen.
Sejlet vejer "kun" 150 kg, eftersom det er bygget i Cuben fiber, Prisen er ikke noget, man taler om, men man må gerne gætte i nærheden af ca. 1 mill. kr. for dette sejl.
"Vi får ikke pladsproblemer med at fremstille disse sejl, slet ikke når vi flytter ind i vort nye 2900 kvm sejlloft i Alle-rød," siger Jens Christensen. "Men det "fylder" alligevel, for alt andet arbejde går i stå, da vi må arbejde kontinuerligt, for gennakerens vedkommende i ca. to uger."
Baltic’en skal til New Zealand og sejle "Millennium Cup" der er en megayachtsejlads forud for finalerne i America’s Cup. Jens Christensen skal med. Det ser ud, som om han glæder sig.


Udvalgte varer til vores abonnementer

135

Både fra Boatindex.com

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer