fbpx

Maritimt aktivitetshus på Røsnæs Havn skaber liv

Inkluder i Newsletter: Ja

Røsnæs Havn, også kaldet Nyby Havn, ligger centralt placeret på Røsnæs og skaber adgang til halvøen fra vandsiden. Havnens centrale maritime placering gør havnen attraktiv som destination for havkajakker og sejlbåde fra blandt andet Samsø, Kerteminde, Nekselø, Havnsø, Sejerø, Odsherred med flere. Desuden er havnen et perfekt og yndet udgangspunkt for en række vandrelate­rede aktiviteter på Røsnæs’ kyster.

IMG 20170701 161224

Aktivitetshuset har skabt nyt liv til havnen i Røsnæs.

Havnen blev anlagt i 19040erne og har i dag kun fire erhvervsfiskere tilbage. Det vil sige, at havnen gradvist træder ind i en ny rolle som støttepunkt og base for en række re­kreative vandrelaterede aktiviteter. Det Maritime Aktivitetshus på Røsnæs Havn blev indviet tilbage i august 2016. Huset er flagskibet for projektet "Røsnæs Rundt", som er en vandrerute på i alt 25 km.

Besøgende kan i aktivitetshuset finde information og kort over mu­lige sejlruter i området med angivelse af antal km, sværhedsgrad og så videre. Der beskrives også, hvorledes turen på vandet kan kombineres med ture på land. Der er ligeledes fokus på fortællingen om havnens historiske rolle, erhvervsfiskeriet, fiskekut­tere, fiskerne og fangsten.

Understøtter sejlsporten

Aktivitetshuset på Røsnæs Havn er ligeledes omdrejningspunkt for maritime aktiviteter for foreningsliv, skoler og institutioner, borgere, turister, fiskere og lystsejlere og mange andre - ikke blot på Røsnæs men i hele Kalundborg Kommune. Blandt andet vil skolerne kunne bruge aktivitetshuset som læringsrum, og det bliver muligt at leje kajakker.

Kajakker

Det er populært at kajakke fra aktivitetshuset.

"Det Maritime Aktivitetshus understøtter sejlsport og det maritime liv i havnen til glæde for skoleelever, lystfiskere, havsportsudøvere og andre natur- og vandinteresserede. Formålet med etableringen af aktivitetshuset var at understøtte det maritime liv og friluftsaktiviteter ved havnen og skabe rammer for nye fællesskaber og sociale relationer", fortæller Troels Birk Kristoffersen, der er formand for Røsnæs Udvikling & Beboerforening.

Nye brugere kommer til

Takket være det Maritime Aktivitetshus på havnen er der opstået nye foreninger, og medlemmerne strømmer til. Aktiviteter, der ikke før var mulige, kan nu finde sted til glæde for både lokale beboere og gæster udefra. Siden indvielsen af Aktivitetshuset er der blevet etableret en vinterbadeklub med over 150 medlemmer og en havkajakafdeling med cirka 25 medlemmer og andre 60 personer har tilkendegivet interesse for at ro havkajak.

FullSizeRender2

Nye klubber og medlemmer kommer til - alle med udgangspunkt i det maritime hus.

Aktivitetshuset er i sig selv en arkitektonisk perle, som løfter Røsnæs/Nyby Havn og området omkring havnen. Der er skabt en ny fantastisk mulighed for samvær og aktiviteter på havnen. Huset indeholder omklædningsrum med badefaciliteter og sauna. Desuden findes der lokaler, hvor man kan sidde i ”Kabyssen” og drikke kaffe og spise sin medbragte mad.

Måske et oplagt sted at besøge på sommerturen?









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *