fbpx

Fyn - oplevelser til sejlerne

Inkluder i Newsletter: Ja

Et nyt samarbejde er en realitet mellem fem fynske turistbureauer og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der i fællesskab fokuserer på maritime turismemuligheder. Sejlerparadiset Fyn hedder projektet, der skal markedsføre 13 havne i Assens, Nordfyn, Middelfart, Kerteminde og Nyborg under et samlet oplevelses- og inspirationsunivers på sejlerportalen Havneguide.dk, udviklet til både danske og udenlandske sejlere.

VisitKerteminde er initiativtager og drivkraft til projektet, Sejlerparadiset Fyn, der binder fynske havne i Nordfyn, Assens, Middelfart, Kerteminde og Nyborg sammen i en fælles indsats målrettet sejlerturisterne. Hensigten er at beskrive lige præcis de særlige oplevelser, der kendetegner området og farvandet fra Assens på Vestfyn, henover Nordfyn og ned til Nyborg i øst. Sejlerparadiset Fyn samler flere spændende oplevelser, seværdigheder og aktiviteter ét sted, og det giver sejlerne flere gode grunde til at besøge området.

Binder Fyn sammen

Sejlerparadiset Fyn kommer med Assens, Kerteminde, Middelfart, Nordfyn og Nyborg til at gøre Havneguide.dk mere komplet, når det handler om Fyn. Det Sydfynske Øhav er allerede på sitet og fra i dag vil sejlerne dermed finde hele Fyn repræsenteret.

Målrettet indsats mod gæstesejlere

"Fælles markedsføring er netop én af mulighederne for at styrke havnenes økonomi på sigt, for med en større og sammenhængende formidling af de maritime turismemuligheder på og omkring havnene tiltrækker vi flere sejlere, der forhåbentlig bliver lidt længere og bruger lidt flere penge end ellers", fortæller Jesper C. Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, der repræsenterer 246 medlemshavne.

Sejlerparadiset Fyn kommer til at indeholde naturoplevelser, restauranter, seværdigheder, udlejning, turforslag, historie og shopping i umiddelbar nærhed af lystbådehavnene. Der kan derudover søges på de enkelte havne i forhold til generel sejlerinfo, herunder havnenes faciliteter og priser. Oplevelsesuniverset Sejlerparadiset Fyn ligger på: havneguide.dk/da/fyn

"Vi ønsker at synliggøre de mange oplevelser, som kystbyerne byder på og her er sejlerne en vigtig målgruppe. I fællesskab er vi stærke og når vi vælger at arbejde med Havneguide som platform, er det for at møde gæsterne hvor de er. Udover at havnene kan bruge platformen i deres egen markedsføring, får de turistbureauerne mulighed for at lave spændende krydsmarkedsføring sammen med vore andre turismeaktører, eksempelvis turistbrochurer, aktivitetskalender, sociale medier, skiltning og meget andet”, fortæller Dorte Frandsen, turistdirektør i Visit-Kerteminde









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?





Udvalgte artikler *