fbpx

Dansker optimerer produktionen hos Regal Boats i USA

Inkluder i Newsletter: Ja

De fem dommere var fuldstændig enige, da de skulle vælge en vinder: det blev Regal Boats i USA, som har skabt en exceptionel god praktik for Rasmus Christensen, der læser til produktionsteknolog på KEA.

”Rasmus har skåret produktionstiden med 40 procent, har forbedret arbejdsmiljøet og i det hele taget skabt konkrete resultater for virksomheden og gjort en forskel for medarbejderne, og derfor er han også blevet tilbudt job. Hans faglighed er blevet taget alvorlig, og Regal Boats har givet ham plads og haft tillid til at han kunne bidrage,” lyder det fra juryen, som består af:

Lars Limkilde fra Siemens, Mikkel Jespersen fra 1508, Micael Boas fra Dansk Industri, og Janus Krarup fra Københavns Erhvervshus As Øland fra Dansk Mode & Textil

Rasmus Christensen læser til Produktionsteknolog på KEA – Københavns Erhvervsakademi og har været i praktik i Orlando, Florida, hvor den store amerikanske bådproducent har hjemme:

”Vi er beærede over at vinde Årets KEApraktik. Rasmus har været et enormt aktiv for os og hjulpet med at forbedre vores processer og flow. Med det arbejde, han og holdet har gjort, er vores procestid faldet omkring 40 procent på det specifikke område. Han repræsenterer KEA med den største professionalisme,” siger Mark Vahle, Director of Manufacturing hos Regal Boats.

Omvendt er det uvurderligt for de studerende at få lov at være en del af hverdagen i virksomheder, som forbedrer deres selvtillid samt tester og forfiner deres færdigheder:

”Tilgangen til mig og min praktik har været utroligt positiv. Mange af de løsningsforslag, jeg har været med til at udarbejde, er blevet implementeret i produktionen. Det har været alt fra arbejdsmiljø, produktivitet, kvalitetssikring og Lean arbejde. Alt sammen værktøjer jeg har tillært mig på KEA og helt fantastisk at få lov til at prøve så mange teorier af i praksis. Jeg har haft en dedikeret vejleder i Ed Saley og er blevet inddraget i hverdagen i virksomheden, og bedt om at fremlægge mit arbejde og observationer, hvilket har været meget motiverende,” siger Rasmus Christensen, som efterfølgende blev tilbud job i virksomheden.

”Rasmus har taget udfordringen op hos Regal Boats og har vist, hvor meget værdi en KEA-studerende kan skabe i en virksomhed på selv kort tid. Og jobtilbuddet fra Regal Boats understreger dette,” siger Jørgen Ravnsbæk, chef for KEA Erhverv.

Overvældende mange studerende havde indstillet deres praktik og praktikplads til at blive årets KEA-praktik.

De mange indstillinger understreger, at de studerende er vilde med at komme ud i erhvervslivet og bringe teorien og deres færdigheder i spil. Ligesom det er tydeligt, at virksomhederne virkelig har gavn af praktikanterne og gør et stort stykke arbejde for at udvikle deres kompetencer.

Det er også tydeligt, at praktikken er den perfekte ansættelsessamtale – rigtig mange får job i virksomheden efter endt praktik.

Nederst kan du se en video med Rasmus, hvor han fortæller om sit praktikophold. Rasmus Christensen og Regal Boats går videre til den nationale konkurrence Årets Erhvervsakademipraktik, som uddeles i Operaen i København 16. maj.

Regal Boats importeres forøvrigt her i landet af Bådhuset i Beder.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *