Bliv bedre eller lær at sejle RS Tera på Camp ved Hundige Havn. Foto: Peter Toft.

Tag på RS Tera Camp

18-04-2017 14:54 Trine Søe
Kilde:
Vurderer artiklen
Del artiklen

Sejler du RS Terajolle? eller er du interesseret i at begynde at sejle RS Tera? Så er Tera weekend Camp måske noget for dig. Campen afholdes ved Hundige Havn af Vallensbæk Sejlklub og Sejlklubben Køge Bugt. Hvis man kommer langvejs fra eller ikke ejer en jolle, kan man leje en jolle. Det foregår den 6.-7. maj 2017, hvor også det sociale blandt deltagerne er i fokus. Blandt andet vil man arrangere aktiviteter på land, så sejlerne får snakket og netværket på tværs af klubberne og niveau.

For alle

Campen er både for erfarne sejlere og nybegyndere. For de erfarne sejlere vil der være fokus på at komme godt i gang med kapsejladssæsonen. Effektiv boathandling, trim og den "rigtige" vej rundt på kapsejladsbanen er nogle af de elementer, der er på programmet. Det forventes, at sejlerne selv kan orientere sig på en kapsejladsbane, kender vigereglerne, kan stagvende, bomme, sejle kryds, læns og halvvind.

 

For helt nye sejlere vil der være gennemgang af jollen og basal boathandling. Der er fokus på, at man skal være tryg, når man sejler RS Fera. Indgangsvinklen er mere leg end kapsejladstræning. Der er intet krav til dette niveau, så alle kan deltage.

Kompetente trænere

Til at guide Tera sejlerne har arrangørerne fundet tre gode tidligere Tera-sejlere, der er klar på at dele ud af deres store viden. 

  • Freja Hansen vil være hovedtræner på campen. Freja er træner hos Vallensbæk Sejlklub og har tidligere vundet VM bronze i (2010 og 2011). Freja er for tiden aktiv i Europajollen.
  • Niels Grønskov har på få år lavet mange podieplaceringer. Ved VM i Tera i 2014 blev han nummer fem. Niels er ekstremt dygtig - især i hård vind er han meget skarp. Niels sejler for tiden Laser Radial.
  • Louise Erch Petersen fra BSS har tidligere deltaget i Feva VM i 2010 og Tera VM i 2011. Hun har desuden sejlet meget Europajolle og været aktiv i flere forskellige jolletyper gennem årene.

Tear

Campen hjælpes også af Bo Fredskov (Vallensbæk Sejlklub), Anna Nørgaard (Sejlklubben Køge Bugt) og Peter Toft (Sejlklubben Køge Bugt) - som alle tre er aktive sejlere og aktive på Køge Bugt Kredsens sommerlejr i Stege.

Tilmeld dig

Tilmelding til Tera Camp kan foretages her. Der er et maks deltagerantal på 30 sejlere.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold
Jeg accepterer